Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det tekniske Selskabs Skole, 1ste Del

18 beredningen, da der altid vil findes en Del ulæskede Korn i Dejgen; disse Korn ville ved Henstand læske sig, saa- ledes at det hele bliver fuldstændig ensartet. For at være beskyttet mod Luftens Paavirkning tildækkes Kalken i Kulen, naar den efter et Par Dages Forløb er bleven fast, med et Lag Sand. Foruden denne Læskning til Kalkdejg kan Sten- kalken ogsaa læskes til Kalkmel, idet der kun tilsættes saa meget Vand, at Kalken efter Læskningen danner et Pulver. Læskningen kan ogsaa foregaa ved, at man uaf- brudt i timevis slaar Kalken, efterhaanden som man ved en Vandkandes fine Bruse fugter den. Herved faas en tyk, kitagtig, blød Masse, som ved Optynding med Vand afgiver et ypperligt bindende Grundstof for Kalkfarver og Hvidtning. Sandet er tidligere omtalt. Vandet bør være rent og ferskt. Urenheder heri, saavel som i Sandet, ville give sig til Kende ved, at der paa Muren under Hærdningen afsætter sig den saakaldte Mursalpeter. Af den læskede Kalk, Sand og Vand kan Mørtelen nu tilberedes ved Haandkraft eller paa Maskine. Blandings- forholdet er almindeligt hos os 1 Maal Kalk, læsket til Kalkdejg, og 2—3—4 Maal Sand; den mindre Sandmængde passer til den magrere Kalk, den større Sandmængde til den federe Kalk. Vandmængden retter sig efter Kalkens og Sandets Fugtighedsgrad. Mørtelen maa have en nogenlunde stiv, grødagtig Konsistens, naar den er til- beredt. Blandingen ved Haandkraft kan foretages i en saa- kaldet Slagbænk, Fig. 19, der er en 6—7‘ lang, 4 5‘ bred og c. 7" høj Trækasse med skraa Sider, eller i en Rørebænk. Først udbredes Sandet efter at være maalt, hvilket lettest sker i en Kasse uden Bund, hensat paa