Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det tekniske Selskabs Skole, 1ste Del

17 dog nu navnlig om Kunstprodukter, der have samme Egen- skaber, som de naturlige Cementer. De benævnes i Regelen Portlandcement, hvilket Navn den første kun- stige Cement, der fremstilledes i England, fik, fordi den i Farve lignede en i England meget brugt Byggesten fra Portland. Stiger Urenhedernes Mængde i Stenkalken ud over 60 %, taber Kalken Evnen til at læske sig; men Stoffet, der da kaldes Tras, kan blandes med Luftkalk til kunstig Vandkalk. Kalk forekommer ogsaa i Naturen som svovlsur Kalk eller Gips. Denne Kalkforbindelse kan ogsaa, efter at være brændt ved lav Temperatur, anvendes til Mørtel, idet den brændte Gips efter at være pulveriseret og blandet med Vand kan hærdne til en fast sammenhæn- gende Masse. Luftmørtel. Luftmørtelen bestaar af en Blanding af Luftkalk, Sand og Vand. Kalken maa helst læskes umiddelbart efter Brændingen. Læskningen foretages i Læskekas sen Fig. 17, der er 4—5‘ bred, 8—9‘ lang og 18—20" høj, og tilspidset noget i den ene Ende. I den tilspidsede Ende findes et Skod og inden for dette en Rist; Stenkalken lægges i et c. 6" højt Lag i Læskekassen og overgydes med rent, fersk Vand, indtil Stykkerne næsten dækkes deraf; Kalken ind- suger nu Vandet under stærk Varmeudvikling og sprænges, idet den stadig bearbejdes med en Rørehage eller Jern- rager, Fig. 18. Naar det hele, efter at det fornødne Kvantum Vand er tilsat, er kommen i Ro og danner en tynd, ensartet Dejg, aabnes Skoddet og Kalkdejgen løber ned i Kalkkulen — en i Jorden udgravet Fordyb- ning, der kan være ubeklædt eller beklædt med Bræder, hvis Jorden er løs eller sandet —, medens Risten holder Sten og ulæskede Kalkstykker tilbage. Kalken bør ikke benyttes til Mørtel straks efter Til- 2