Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det tekniske Selskabs Skole, 1ste Del

42 l1/2 Sten lang, maa forskalles ved Hjælp af Lægter eller Bræder. Af Hensyn til Sætningen gives Lærebuerne en ringe Overhøjde, fra 1/100 til 1/144- Lærebuerne kunne for flade Buer med ringe Spændvidde hvile paa udkragede Sten, som senere hugges bort. Bedre er det at lade dem hvile paa Stolper, i det mindste een op ad hver Pille; de ere anbragte paa Kiler, saa at de let kunne løsnes, og maa ikke springe frem foran Muren for ikke at hindre Brugen af Retholtet. Centret for Hvælvingslinien mærkes med et Søm paa en anbragt Skraalægte, og en Snor fastgjort heri sikrer, at Fugerne rettes nøjagtigt ind mod Centret. For ikke at frembringe et skævt Tryk paa Lærebuen begynder man Formuringen samtidigt fra begge Sider. For at Lærebuen under Udførelsen ikke skal skyde sig op i Toppen, belastes den her foreløbigt. Sidst anbringes Slutstenen, der i Regelen sammenmures af 3 Sten. Saavel de sædvanlige som de for kvadratiske og rektangulære Piller givne Regler for Stenforbindelserne benyttes, dog undgaar man sædvanligt Anvendelsen af Kvartsten. Sær- ligt fremhæves, at Lejefugerne maa være gennemgaaende gennem hele Buen, de vise sig altsaa paa Ydersiden som Linier, der staa lodrette paa den indre Hvælvlinie og paa Lysningsfladen som Linier, der ere parallele med Buens Akse. Stødfugerne, der staa lodrette paa Lejefugerne, maa veksle i de paa hinanden følgende Skifter. Da den ydre Hvælvlinie er længere end den indre, bliver hvert Skifte kileformet; mures Buen op med almindelige Sten, maa man enten tilhugge dem eller lade Fugerne mellem de enkelte Skifter vokse i Bredden udefter. Vil man undgaa begge Ulemper, kan man benytte kileformede Sten. Formuringen bør endvidere udføres saaledes, at man i alt til Buen an- vender et ulige Antal Skifter; iagttages dette ikke, vil man faa en Fuge i Slutstenslinien, hvilket ikke er heldigt, ligesom man maa begynde Buen ved den ene Side med