Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det tekniske Selskabs Skole, 1ste Del

43 et Løberskifte og ved den anden med et Binderskifte, hvilket ikke ser godt ud. For ikke at tilhugge Stenene mere end højst nød- vendigt og for dog at faa nogenlunde ens brede Fuger, kan man bestemme Fugerne saaledes, at de i en Afstand paa 1/2 Sten fra den indre Hvælvlinie beholde deres op- rindelige Tykkelse, det vil altsaa sige, man kan afsætte Skifternes Antal og Fugernes Beliggenhed paa en Linie parallel med den indre Hvælvlinie og i en Afstand fra denne paa 1/2 Sten. Ved mindre Spændvidder og ved Buer over 2 Sten tykke vil denne Maade dog ogsaa give alt for tynde Fuger ved den indre Hvælvlinie. Man murer da Buen af flere koncentriske Ringe, Fig. 78, hver i Regelen 1/2 Sten tyk. Stile kunne foroven begrænses enten af en ret Linie eller af en Cirkelbue. Fugerne rettes som foran nævnt mod et Punkt, der ligger 11/2 til 2 Gange Spændvidden under Lysningen. Skal Stikket bære mere end sin egen Vægt, bør der over det mures en Aflastningsbue, Fig. 79. Rummet mellem Stikket og Aflastningsbuen udmures først, naar hele Muren er færdig og har sat sig behørigt. Foruden de almindelige Vanskeligheder, der ere fælles for alle Buer, opstaar der endnu ved Spidsbuen en særlig Vanskelighed ved Formuringen af Toppen, idet Lejefugerne ikke her kunne blive gennemgaaende, hvis de skulle rettes mod Centret for Buen. Man kan undgaa dette enten ved at afslutte Buen foroven ved en større, tilhuggen Sten, Fig. 80, eller ved at rette Lejefugerne for den øverste Del imod et fælles Punkt, beliggende 8—10 Tommer under Toppen, Fig. 81. Buens Anløb paa Pillerne. Buens Forbindelse med Endepillen har i Regelen ingen Vanskelighed. Ved fladere Buer maa de vandrette Skifter tilhugges lidt, eller man kan anvende en særligt tildannet Sten, Fig. 82, der hyp-