ForsideBøgerBygningskonstruktionslære…elskabs Skole, 1ste Del

Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det tekniske Selskabs Skole, 1ste Del

Bygningskonstruktioner

Forfatter: T. E. Hemmingsen

År: 1900

Forlag: Trykt hos Aug. Andersen

Sted: København

Sider: 83

UDK: 690 Hem

Trykt som Manuskript

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 118 Forrige Næste
44 pigt dannes af et haardere Materiale. Har Buen en Tangent i Fødselspunktet, der er lodret, mures hyppigt et Skifte under Buens Fødselslinie i Forbandt med Buens Murværk. For Mellempillernes Vedkommende kan indtræffe det Tilfælde, at de ikke have saa stor Bredde, at de kunne optage Buer fra begge Sider. Opførelsen kan i saa Til- fælde foregaa som vist i Fig. 83 og 84 eller ved Anven- delse af en særegent formet, huggen Sten, Fig. 85. For Buer af hugne Sten gælder, hvad der foran er anført. I Regelen ere Buer af hugne Sten saa brede og tykke, at hver enkelt Sten danner et Skifte. Til Buens Opførelse benyttes derfor forholdsvis faa Sten og faa Skifter, hvorfor de enkelte Stens Form spiller en betydelig Rolle. Findes Buen i Murværk af hugne Sten, gives dens enkelte Sten en Form, der kan passe ind i Murværkets Forbandt. Hermed følger den Ulempe, at Buens Sten blive af forskellig Størrelse, Fig. 86, hvis Skifterne i Muren ere lige høje. Giver man Stenene i Buen ens Størrelse, kunne Murværkets Skifter ikke blive lige høje, Fig. 87. For at undgaa disse Ulemper, kan man bære sig ad som vist i Fig. 88, hvor Stenene liave samme Størrelse i Lys- ningsfladen, men Buens Tykkelse vokser da hen mod Slutstenslinien. Da Tildannelsen af Stenene behandles i sine Enkeltheder i Læren om Stensnit, skal der ikke her gaas nærmere ind derpaa. Egentlige Hvælvinger. Tøndehvælvingen, Fig. 89, kan tænkes dannet af en Cylinder, der er gennemskaaren paa langs efter Aksen. Et Snit lodret paa denne kan enten være en Halvcirkel, en Ellipse eller en Kurvehankslinie. Har det Rum, der skal overhvælves, ikke Form af et Rektangel, men af et Paral-