Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det tekniske Selskabs Skole, 1ste Del

45 lelogram, faas en skæv Tøndehvælving, Fig. 90. El- Hvælvingens Akse ikke vandret, men stigende, faas en stigende Tøndehvælving, Fig. 91. Ere Tøndehvæl- vingens Modstandsmure ikke parallele, opstaar en konisk Hvælving, Fig. 92, naar Fødsels- og Isseliniens For- længelse skære hinanden i samme Punkt. Kan Hvæl- vingen tænkes opstaaet ved Drejning af en Cirkelbue omkring en Akse, der i Cirkelbuens Plan staar lodret paa den forlængede Korde, faas en ringformet Hvælving, Fig. 93. Er Frembringeren i Hvælvingen en Vindellinie, faas en vindelformet eller skrueformet Hvælving, Fig. 94. Kappehvælvingen, Fig. 95, er kun derved forskellig fra Tøndehvælvingen, at den i Fødselspunkterne ikke har Tangenter, der ere lodrette, men hældende. Tøndehvælvingens Dimensioner. I en cylindrisk Tøndehvælving søger den øverste Del at falde ned, Fig. 96, idet den trykker den nedre Del ud til Siden. Dette Tryk frembringer dels en Drejning om Punktet c i den ydre Hvælvlinie, dels en Glidning langs Fødselsplanen. Virk- ningen af dette Tryk er det saakaldte Hvælvskub, og det er dette, der skal optages af den nedre Del af Hvæl- vingen. Størrelsen af Hvælvskubbet afhænger altsaa hoved- sagelig af den Masse, der belaster den øverste Del; Mod- standen mod dette Tryk afhænger derimod af Massen i den nedre Del, hvoraf følger, at den øverste Del ikke bør belastes mere end fornødent, altsaa ikke gøres sværere end nødvendigt; den nederste Del bør derimod styrkes ved at gives en forøget Tykkelse eller ved en Bagmuring. I den almindelige Husbygning gøres Tøndehvælvinger, naar de ikke skulde bære store Byrder, ved indtil 10‘ Spændvidde 1/2 Sten tykke og bagmures indtil 1/2—2/8 af Pilens Højde; denne Tykkelse er ogsaa tilstrækkelig for Spændvidder indtil 16‘—18‘, naar Hvælvingen styrkes med