Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det tekniske Selskabs Skole, 1ste Del

51 vil det andet blive en fortrykt eller forhøjet Bue; ere Dimensionerne meget forskellige, opstaar der Konstruktions- vanskeligheder, navnlig fordi Trykket paa Graterne bliver uensartet; man bør derfor ikke gøre Rummet mere end højst 11/2 Gang saa langt som bredt, bliver Længden større, bør Rummet hellere deles. Indtil 16‘ Spændvidde kunne Kapperne gøres 1/2 Sten tykke, Graterne 1 Sten; bliver Spændvidden større, maa saavel Kappernes som Graternes Tykkelse forøges med 1/2 Sten. Pillerne, der optage Trykket fra Graterne, kunne ved kvadratiske Rum have en Tykkelse lig 1/4—1/6 af Diagonalens Længde. Ligge 2 Krydshvælvinger ved Siden af hinanden, kunne Pillerne imellem dem i Bredden for- mindskes til 2/8 af forannævnte Tykkelse. Mødes 4 Grater paa en Pille, kan ogsaa Længden formindskes. Krydshvælvingen mures næsten altid efter Svalehalen. Under Graterne opstilles Lærebuer, der i Toppen og for Enderne bæres af stærke Stolper; af Hensyn til Sætningen giver man Kapperne en Stigning hen imod Slutstenen paa c. 1/100 af Diagonalens Længde. Ved Bestemmelsen af Formen for Lærebuerne maa man naturligvis tage Hen- syn til denne Stigning; Formuringen begynder samtidigt fra alle Hjørner, og Grater og Kapper fremstilles paa een Gang; for at faa en god Forbindelse mellem Kappe og Grat og godt Forbandt i de enkelte Skifter maa Graten helst mures med særegent tildannede Sten, Fig. 109, men kan ogsaa mures af almindelige Sten, Fig. 106; Gratstenene sættes først, og derfra udgaar man til begge Sider, idet hvert Skifte danner en Bue, hvis ene og laveste Støtte Graten er, og hvis anden Støtte er Skjoldbuen eller Om- fatningsmuren. I Omfatningsmurene afridses Kappernes Form, og der udhugges her indtil 1/2 Sten dybe False, hvori Kapperne gribe ind. Hyppigt lader man Graterne springe frem paa den 4*