Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det tekniske Selskabs Skole, 1ste Del

52 indvendige Lysningsflade, og de kunne da udsmykkes paa forskellig Maade, Fig. 110, enten ved Anvendelse af Form- sten eller ved Anvendelse af hugne Sten. Er det mindre øvede Arbejdere, der skulle udføre Hvælvingen, maa der anvendes en fuldstændig Forskalling. Er Rummet for stort til at kunne overspændes med en enkelt Krydshvælving, deles det i flere mindre, der hvert for sig overhvælves og adskilles fra Nabohvælvingerne ved Gjordbuer, der gives noget Fremspring for Kapperne. Da der fra en Midtepille kan komme til at udgaa 4 Grater og 4 Buer, og da Pillen ofte ikke er saa svær, at den kan optage dem alle usvækkede, maa man helst danne Pillens øverste Del af en hensigtsmæssig tilhuggen, natur- lig Sten, Fig. 111. Stjernehvælvinger. Tænker man sig ikkun Graterne opførte i en Krydshvælving, kan man betragte hver af de derved fremkomme Trekanter som et Rum, der skal over- hvælves paa en eller anden Maade, og dette kan ske ved i enhver saadan ny Trekant at indlægge nye Grater. Tænker man sig denne Operation foretagen flere Gange, vil man kunne danne mange forskelligt formede Hvælvinger, der under eet benævnes Stjernehvælvinger, Fig. 112, men som imidlertid alle i konstruktiv Henseende ere lidet for- skellige fra Krydshvælvingen, af hvilke de ogsaa ere op- staaede. Ere Ledelinierne for de Tøndehvælvinger, der danne Krydshvælvingen, Cirkelbuer, bliver Graten en Ellipsebue; denne har den Ulempe, at hver enkelt Fuges Retning skal bestemmes for sig, da de paa Ellipsen lodrette Linier ikke som ved Cirklen gaa igennem det samme Punkt; ud- føres Graten af naturlige Sten, kunne de samme Skabe- loner ikke benyttes ved alle Stenenes Tildannelse. Giver man Graten Form af en Cirkelbue, vil Ledelinien for de sammensættende Hvælvinger blive en Ellipsebue, og man