Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det tekniske Selskabs Skole, 1ste Del

54 Formuringen foregaar paa en Forskalling af Lægter eller smalle Bræder, der hvile paa Lærebuer, af hvilke der opstilles i det mindste 1 under hver Grat og 1 lodret paa Midten af hver Omslutningsmur. Samtlige Lærebuer støttes midt under Hvælvingens Slutsten af en Stolpe; kun 1 al Lærebuerne kan være gennemgaaende, af de øvrige maa hver Halvdel tildannes for sig. Kuppelhvælvingen. Som Hvælvflade benyttes den Flade, der opstaar ved en Kurves Drejning om en lodret Akse. I Regelen er Kurven en Kvartcirkel eller en anden Del af en Cirkel. Ved den saaledes dannede Kuppelhvælving, Fig. 116, danne Fødselslinierne en Cirkel, og Modstands- muren maa derfor være cylinderformet. Skæres Kuppel- hvælvingen med en Plan gennem den lodrette Akse, faas Kor- eller Nichehvælvingen, Fig. 117. Man kan dog ogsaa anvende Kuppelhvælvingen over en Polygon, naar denne kun har en saadan Form, at den kan indskrives i eller omskrives af en Cirkel, og at dens Tyngdepunkt falder i Cirklens Centrum. I første Tilfælde afskæres der af Hvælvingen de Stykker, der ligge udenfor de lodrette Planer gennem Polygonens Sider, og Rummet kan være aabent, idet man kun behøver at anbringe Piller i Hjør- nerne, men i øvrigt lader Hvælvingen bæres af Buer, der slaas mellem Pillerne. Indtil en halv Snes Fods Spændvidde kunne Kuppel- hvælvinger gøres 1/2 Sten tykke; ved større Hvælvinger bestræber man sig navnlig paa at forstærke den nederste Del af Hvælvingen, idet man begynder med 1 eller 11/2 Sten og slutter med 1/2—1 Stens Tykkelse. Omslutnings- murene gøres ved cylindriske Rum 1/s af Diametren tykke, ved kvadratiske 1/6—1/6- Formuringen sker for en stor Del paa fri Haand; for at man under Arbejdet kan have noget at rette sig efter, opstilles enkelte faste Lærebuer, og desuden anvendes be-