Støvfri Veje
Forfatter: H.V. Christensen
År: 1914
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 130
UDK: 625.75-76
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Bunden af disse Render lægges 8 Centimeters almin-
delige Drænrør, der i de laveste Punkter gives Til-
slutning til Grøfterne eller Kloaken. Omkring Rø-
rene fyldes først Slagger, Sten, Grus eller lignende,
og derefter tilfyldes Renderne under Stødning, hvor-
efter først et solidt Bundlag og derefter Skærvelaget
lægges.
Til Skærvelagel anvendes hyppigt paa mindre
befærdede Veje »blandede Skærver« eller »Singel«,
men da der som oftest er baade Kalk og skør Flint,
undertiden ogsaa blød Granit deri, kan disse Mate-
rialier ikke anvendes, hvor der er Tale om al for-
mindske Sliddet og altsaa Støvet. Det vil sikkert
ogsaa i det lange Lob være det mest økonomiske
overalt at anvende rene Granitskærver.
Hvad Tromlingen angaar, da illustreres bedst
dens Betydning ved den Omstændighed, al den Grus,
der medgaar til at udfylde Mellemrummene mellem
Skærverne ved Anvendelse af en 4 Tons Stentromle,
kan beløbe sig til 50 pCt. af Skærvemængden, me-
dens den ved Anvendelsen af en 13 Tons Damp-
tromle kun er 15—25 pCt. Da nu Grusen er det
svageste i Vejen, vil det ses, at jo mindre Grus der
behøves, des tættere og altsaa ogsaa stærkere bliver
Vejen.
Foruden det Støv, der fremkommer i Vejen paa
Grund af Sliddet, er det i forrige Afsnit ogsaa nævnt,
at der efter Forholdene kommer en større eller min-
dre Mængde Støv paa Vejen dels ind fra Siden, dels
Ira selve Køretøjerne. I Nærlieden af Byerne vil det
vel være muligt ved en gennemført Renlighed med
Fejning, Skylning o. 1. at undgaa, at deUe Støv sam-
ler sig i for store Mængder; men paa de lange aabne
Landeveje er dette i Længden meget bekosteligt. Det
meste Støv her kommer vel nok fra Jord o. 1., som