Støvfri Veje

22 lig at være elastisk, og dette indskrænker allerede be- tydeligt Udsigterne til en videre Udbredelse. Vejen bliver ganske haard og fast som Sten, med Fare for at slaa Revner ved Temperaturforandringer og at knuses ved et uventet stort Hjultryk, og hele Belæg- ningen er da ødelagt. Skal et gunstigt Resultat opnaas, kommer det altsaa for det første an paa at opnaa en betydelig Styrke i Vejlaget. Dette maa derfor ikke være for tyndt, eller i alt Fald hvile paa en gammel solid Makadamisering. Cementen skal være saa stærk som mulig, og kun de bedste Sorter kan derfor bru- ges. Der findes en Del andre Stoffer med hydrau- liske Egenskaber, som Gibs, Kulslagger o. 1., men deres Styrke er saa ringe, at de snarere vil skade end gavne i et Vejlag. I England anvendes Metoden hist og her under Navn af »Ferromac«, og Arbejdet udføres da paa folgende Maade: Den Vej, der skal belægges, maa have et solidt og godt drænet Bundlag. Overfladen af Vejen rives op, jævnes og tromles paany, hvorefter der udlæg- ges et 3—4 cm tykt Lag Cementmørtel. Derefter udlægges Skærverne, der skal være renharpede og helst fugtige, i et 10—15 cm tykt Lag, og dette trom- les da med en 10—12 Tons Damptromle, hvorved Mørtelen efterhaanden træder frem paa Overfladen, og naar dette er Tilfældet over det hele (om fornø- dent kan der tilføres lidt ekstra Mørte], som fejes ned mellem Skærverne), er Vejen færdig, men skal ligge hen i 14 Dage, forinden Færdslen kan ledes ind over den. Forfatteren har set et Stykke Ferromac i Wake- field, der efter et Aars Forløb var saa medtaget, at det maatte fjernes helt og erstattes med nyt.