Støvfri Veje
Forfatter: H.V. Christensen
År: 1914
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 130
UDK: 625.75-76
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
ning. Det gælder om at faa Tjæren til al binde
godt paa, for al man ikke senere skal se Stenene
løsne sig i Vejen. De haarde, glatte Stenarter som
Flint o. L kan derfor ikke bruges. Det bedste reg-
nes i England Højovnsslagger for at være. De er
stærke nok og en Del porøse, saa at Tjæren ligesom
kan trænge lidt ind i Stenen. Men desværre kan
man af Bekostningshensyn ikke tænke paa at an-
vende dem her i Landet. Granit ligger der imellem.
Der er Forskel paa Sorterne, men en stærk og ru
Sort vil kunne gøre god Fyldest. Der anvendes og-
saa i England og Tyskland Skærver af stærk Kalk-
sten, som af mange regnes for et udmærket Vej-
materiale. Del er muligt, at man her i Landet i
Begyndelsen i alt Fald til Veje med lettere Trafik
vil kunne anvende vore hjemlige Kalkstensarter som
Saltholmskalken og maaske ogsaa den haardeste Del
af Faxekalken.
De forskellige Metoder. Medens Prin-
cipet i al Tjæremakadamisering er ens, nemlig An-
vendelse af Ijære som Bindemiddel i hele Skærve-
lagets Tykkelse, er der forskellige Maader, paa hvil-
ke Makadamiseringen udføres. De kan dog alle
sammenfattes i følgende Hovedgrupper:
De n almindelige Tjæremakada m i-
serin g, hvor alle Skærverne forinden Udlægnin-
gen er overtrukket med Tjære, altsaa er »tjæret«.
U (I gydnings ni e t ode n, hvor Skærverne
udlægges utjærede, og hvor Tjæren enten flydende
eller blandet med smaa Skærver udgydes i Mellem-
rummene under Tromlingen.
G 1 a d w e 11 i s e r i n g e n, hvor Tjæren blan-
det med smaa Skærver udlægges som en Mørtel paa
bunden, og de utjærede Skærver tromles ned heri.