Husflidssagen og Clauson-Kaas
En Belysning

Forfatter: N.C. Rom

År: 1881

Forlag: N.C. Roms Forlagsforretning

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 29

UDK: 689(06

DOI: 10.48563/dtu-0000122

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 40 Forrige Næste
Mit allerede i korte Trcek anførte turtle bære tilstrækkeligt til at vise, med hvad Ret Kaas kalder sig Skaberen og Bæreren af den danske Husflidsbevcegelse. Vi stal nu se, med hvad Ret han viser sig som Stifteren af Husflidsselskabet og betragte hans Forhold til dette lidt nærmere. I Udland og i Indland — vel at mærfe, naar jeg ikke har vceret til Stede — har Hr. Cl.-Kaas optraadt med frit Mod som den egentlige Stifter af „Danst Hirsflidsselskab". Vi skal her under- svge, om han er den Mand, der fyrst har fremsat Tanken om Selskabets Dannelse, eller om han har lagt Planen til det, forfattet Indbydelsen til det eller lignende — eller om han ogsaa her tager Wren af en andens Arbejde og pryder sig med laante Fjer! I mit Værk „Den danske Husflid" — med den før ncevnte Undtagelse strebet længe før jeg anede Tilværelsen af nogen Clauson- Kaas — findes Side 82 og svigende en Udvikling af Planen til talrige smaa Husslidsforeninger trindt om i Landet, hvoraf senere et stort Antal oprettedes nøje i Overensstemmelse med de af mig herom fremsatte Tanker og for stsrste Delen med de af mig skrevne Vedtægter som Love. Efter at have udviklet Tanken om Husflidsforeningerne netop saaledes, som de senere traadte ub i Livet, afsluttede jeg dette Wmne (Side 90) med følgende Linjer: „Skulde det lykkes ret mange Steder for Mcrnd med varmt Hjirrte for Sagen og Vilje til at Bære den frem, at faa dannet saadanne Smllaforenmger til Husflidens Fremme, i Lighed med de alt bestaaende Landbofgreninger, kun mindre og beskednere i Omfairg og Virken, da vilde uden Tvivl en storre Hilsflidsforeuiug for hele Landet, beftaaende af kyndige og formaaende Mlrnd og Kvinder, være paa sin rette Plads, da en saadan Hovedforening kunde stotte og vejlede de mindre Foreningers Virksomhed paa mangfoldige Maader og i mange Retninger, og vilde kunne danne et Sammeu- knytllingsbaand for disse. En saadan stor Husflidsforenillg vilde færlig være til Nytte ved Anskaffelsen as Modeller og Tegninger fra Udlandet, samt ved at skaffe Llrrere i en og anden Husflid fra en Egn til en anden." Her ligger Ideen til Husflidsselskabet t al vnskettg Klarhed. Som alt omtalt fremsatte jeg den senere paa Jndustrimvdet saa vel som ved tolvte Landmandsforsamling — hvor der intet Sted var Tale