Husflidssagen og Clauson-Kaas
En Belysning
Forfatter: N.C. Rom
År: 1881
Forlag: N.C. Roms Forlagsforretning
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 29
UDK: 689(06
DOI: 10.48563/dtu-0000122
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mit allerede i korte Trcek anførte turtle bære tilstrækkeligt til
at vise, med hvad Ret Kaas kalder sig Skaberen og Bæreren
af den danske Husflidsbevcegelse. Vi stal nu se, med hvad
Ret han viser sig som Stifteren af Husflidsselskabet og
betragte hans Forhold til dette lidt nærmere.
I Udland og i Indland — vel at mærfe, naar jeg ikke har
vceret til Stede — har Hr. Cl.-Kaas optraadt med frit Mod som
den egentlige Stifter af „Danst Hirsflidsselskab". Vi skal her under-
svge, om han er den Mand, der fyrst har fremsat Tanken om
Selskabets Dannelse, eller om han har lagt Planen til det, forfattet
Indbydelsen til det eller lignende — eller om han ogsaa her tager
Wren af en andens Arbejde og pryder sig med laante Fjer!
I mit Værk „Den danske Husflid" — med den før ncevnte
Undtagelse strebet længe før jeg anede Tilværelsen af nogen Clauson-
Kaas — findes Side 82 og svigende en Udvikling af Planen til
talrige smaa Husslidsforeninger trindt om i Landet, hvoraf senere
et stort Antal oprettedes nøje i Overensstemmelse med de af mig
herom fremsatte Tanker og for stsrste Delen med de af mig
skrevne Vedtægter som Love.
Efter at have udviklet Tanken om Husflidsforeningerne netop
saaledes, som de senere traadte ub i Livet, afsluttede jeg dette Wmne
(Side 90) med følgende Linjer:
„Skulde det lykkes ret mange Steder for Mcrnd med varmt
Hjirrte for Sagen og Vilje til at Bære den frem, at faa dannet
saadanne Smllaforenmger til Husflidens Fremme, i Lighed med de
alt bestaaende Landbofgreninger, kun mindre og beskednere i Omfairg
og Virken, da vilde uden Tvivl en storre Hilsflidsforeuiug for hele
Landet, beftaaende af kyndige og formaaende Mlrnd og Kvinder,
være paa sin rette Plads, da en saadan Hovedforening kunde stotte
og vejlede de mindre Foreningers Virksomhed paa mangfoldige
Maader og i mange Retninger, og vilde kunne danne et Sammeu-
knytllingsbaand for disse. En saadan stor Husflidsforenillg vilde
færlig være til Nytte ved Anskaffelsen as Modeller og Tegninger fra
Udlandet, samt ved at skaffe Llrrere i en og anden Husflid fra en
Egn til en anden."
Her ligger Ideen til Husflidsselskabet t al vnskettg Klarhed.
Som alt omtalt fremsatte jeg den senere paa Jndustrimvdet saa vel
som ved tolvte Landmandsforsamling — hvor der intet Sted var Tale