Husflidssagen og Clauson-Kaas
En Belysning

om, at Clauson-Kaas Var Fader til Ideen eller havde nogen væsent- lig Part i dens Udvikling. Sandheden er nemlig, at Ideen er min, men ved Samtale med min daværende Medudgiver, Clauson- Kaas, om denne Sag, sluttede han sig til samme og foreslog, at vi, som Fcellesudgivere af Husflidstrdenden, burde' vcere enige om at fremsætte den af mig paatcenkte Indbydelse til Dannelse af en Husflidsforening for hele Landet. Dette havde jeg ikke noget imod. Men da han derpaa selv fremkom med en Plan for en stor Forenings Virksomhed (under Navn „Centralforening til Hlis- flidens Fremme i Danmark", eller noget lignende), sagde jeg ham bestemt, at den vilde jeg ikke vcere med til. Denne hans vidtløftige Plan var virkelig ogsaa i den Grad umoden, forvirret og uudførlig, at den i en praktisk og forstandig Hllsflidsvens Øjne var ligefrem latterlig. Det hele var et Sammensurium af Ideer om „Teknisk Institut", der naturligvis slet ikke duede, som det var, om Fattig- vcesens og Understøttelsesforeningers Opgaaen i en højere Enhed. At jeg rent ud nægtede at have noget med denne hans mærke- lige Foreningsplan at gjøre, førte til et Sammenstod mellem os, der sluttede med, at jeg sagde ham: „Ubfør De selv Deres Plan, som efter min Mening har saare lidt med Hnsflidssagen at gjpre, saa forfølger jeg alene min Tanke om Dannelsen af et „Dansk Husflidsselskab". Da jeg ikke var til at rokke, frafaldt ClaUson-Kaas til min store Forundring med ét hele sin varmt forfægtede Plan og sluttede sig til min. Den af mig forfattede Indbydelse paategnede Kaas som Medunderskriver. Som boende i Kjobenhavn besørgede han derpaa dens Trykning og Udsendelse til en Del Mcend trindt om i Landet, der kunde formodes at ville tiltræde som Medind- bydere, samt modtog Indbydelserne tilbagesendte. Som boende i Kjvbenhavn paatog Kaas sig endvidere at sprge for Lokale til ct Stiftelsesmode, samt at indbyde forskjellige agtede Mcend personlig til Deltagelse i bette, der imidlertid blev aabnet af mig. At dette kan berettige ham til at optræde som Ophavsmand for Selskabet, forstaar jeg ikke! Men alle disse Kjendsgjerninger hindrer ikke den brave Kammerjunker og Ritmester i at optræde som ben rette Mand, hvem der skyldes særligt Hensyn. Den eneste Retning, hvori Selskabet fik Prceg af Kaas, var ved Valget af den førfte Bestyrelse, i det alle Medlemmer af denne