Grundtræk Af Havets Geografi Til Brug For Navigationsskolerne

14 Vind- og Strømforhold i Verdenshavene. ikke sin Beliggenhed saameget som Nordgrændsen. Den vil i det Hole taget kunne fremstilles ved en Linie, som udgaaer fra et Punkt, beliggende paa 15° 0. Lgd. og 33° S. Br., og gaaer til et andet, beliggende paa 30° V. Lgd. og 24° S. Br., derpaa i en Bue til 26° S. Br. og 45 ° V. Lgd., saaledes at denne Bue berører Bredepar- allelen paa 21 ° S. Br. under 37° V. Lgd. Fra denne regelmæssige Form er der dog undertiden nogen Afvi- gelse: saaledes synes det som om der gaaer en Tunge ud i sydlig Retning imellem 20° og 25° V. Lgd., og i Sommermaanederne (den nordlige Halvkugles Sommer) naaer Passaten ikke længere end til 23 ° — 24° Br. under Brasiliens Kyst, hvorimod man om Vinteren ved Afrika kan træffe den paa henimod 36° S. Br. Det maa imidlertid bemærkes, at man ikke kan an- give Sydostpassatens Grændser saa bestemt som Nord- ostpassatens, thi der findes Egne af det sydlige Atlan- terhav, selv indenfor Passatens Grændser, i hvilke der næsten aldrig kommer noget Skib, medens hele Færd- selen foregaaer paa to bestemt begrændsede Strøg, af hvilke det ene ligger nogle og tyve Mile paa begge Si- der af Linien fra Cap det gode Haab over Øerne St. Helena og Ascension, og det andet ligesaa langt paa begge Sider af en buet Linie, der gaaer fra Skærings- punktet mellem Æqvator og Meridianen paa 28° V. Lgd. først i SSV. og dernæst i SSO. — Tage vi nu Hensyn hertil, idet vi sammenligne Sydostpassatens Syd- grændse med Nordostpassatens Nordgrændse, saa see vi, at der er en mærkelig Lighed imellem dem. Begge Pas- sater strække sig op paa forholdsviis høie Breder i den ostlige Deel af Havet, gaae derefter i Linier, som nærme