Grundtræk Af Havets Geografi Til Brug For Navigationsskolerne

Vind- og Strømforhold i Verdenshavene. 15 sig noget til Æqvator, indtil Havets Midte, skyde saa en Tunge ud i Retning af Polen, nærme sig derpaa plud- selig til Æqvator paa et kort Stykke, og fjerne sig endelig atter gradeviis fra denne. Det er iøinefaldende, at de to Passater saagodtsom ikke til nogen Tid af Aaret støde umiddelbart sammen, og vi skulle nu gjore Rede for, hvordan Forholdene ere i det Belte, som adskiller dem, Dette er det saakaldte æqvatoriale S t i 11 e-B e 11 e; det burde egentlig snarere kaldes det æqvatoriale Regn-Belte, thi det er i langt høiere Grad de voldsomme Regnskyl og de heftige Tordenbyger, som ere dette Beltes Særkjende, end det egentligt er langvarigt Stille, skjøndt dette ogsaa hyp- pigt mødes her. Det æqvatoriale Beltes Udstrækning er til de for- skjellige Aarstider høist forskjellig, og det er heller ikke lige bredt overalt. I de fem første Maaneder af Aaret er det meget smalt, ja det hænder endog undertiden, at Skibe saagodtsom slet Intet mærke til det, især naar de befinde sig i Nærheden af Amerika, eller rettere mellem 30° og 40° V. Lgd.; men fra Juni til November strækker Beltet sig over mere end 6° i Brede; i Slutningen af Aaret bliver det igjen noget smallere. Det maa atter fremhæves, at det æqvatoriale Belte er bredest i Nær- heden af Afrika, at Afstanden imellem de to Passater der er størst, og at Udstrækningen i Retning Nord og Syd aftager, jo længere man kommer mod Vest. Da vi omtalte Sydostpassatens Nordgrændse, bemær- kede vi, at Passaten ikke mærkes længere inde i Gui- neabugten, end til Meridianen paa 15° V. Lgd., ligesom man eiheller kan sige, at den blæser østenfor en Linie