Grundtræk Af Havets Geografi Til Brug For Navigationsskolerne

24 Vind- og Strømforhold i Verdenshavene. omtrent lige hyppige, undtagen ved Amerikas Kyst, hvor NV. Vind atter har Overhaand. Om Vinteren synes det, som om Vindretninger nordenfor Vest forekomme hyp- pigst, men denne Deel af det stille Hav er om Vinteren saa lidt beseilet, at Optegnelserne ikke foreligge i saadan Mængde, at man med nogen Sikkerhed kan dømme om, hvilken Vindretning, der er den fremherskende. Nordostpassatens Belte har, ligesom i Atlanterhavet, en vexlende Beliggenhed, som er afhængig af Aarstiden. I Vintermaanederne kan man drage Nordgrændsen fra 35° N. Br. under Amerikas Kyst i en Bue, som vender Huulheden mod Nord, over til 25° N. Br. paa 140° D.Lgd.; imellem denne Linie og en anden, som gaaer fra 8—10° N. Br. ved Amerika, langs en Bredeparallel, indtil omtrent 180° Lgd., hvor den dreier imod Syd, og skærer Meridianen paa 140° Q. Lgd. mellem 5° og 10° S. Br., blæser Nordostpas- saten først fra en Retning, som falder mellem N. og NNO. i Nærheden af Amerika, saa fra NO. eller NO. t. 0. ja endnu østligere, jo længere man kommer mod Vest, og endelig atter fra NO. eller NO. t. N., der hvor Pas- saten overskrider Æqvator. I Amerikas umiddelbare Nærhed, inde langs Kysten, faaer Passaten ved Landets Indvirkning en nordlig, ja endogsaa nordvestlig Retning, hvorfor den ofte kaldes den mexicanske Monsun, men dette Navn er forsaavidt urig- tigt, som der ikke findes nogen tilsvarende Sydostmon- sun. Den nordvestlige Vind er, som allerede ovenfor nævnt, slet ikke Andet end Nordostpassaten, som er dreiet af fra sin egentlige Retning ved Landets Paa- virkning. Om Foraaret har Nordgrændsen omtrent samme Be-