Grundtræk Af Havets Geografi Til Brug For Navigationsskolerne

Vind- og Strømforhold i Verdenshavene. te Or liggenhed som om Vinteren, kun træffer man den nord- lige og nordvestlige Vind lidt længere mod Nord under Amerika. Sydgrændsen har ligeledes samme Form og Beliggenhed som i Vintermaanederne, dog falder den i det Hele taget noget nordligere, men dreier noget før af imod Syd, nemlig allerede paa 170° V. Lgd. I Sommer- maanederne falder Passatens Nordgrændse under Amerikas Kyst mellem 35° og 40° N. Br., men faaer snart en syd- vestlig Retning, indtil den overskærer Meridianen paa 165° V. Lgd. under 25° Br.; herfra gaaer den mod Vest langs ad denne Bredeparallel ligetil 140° Q. Lgd. Syd- grændsen falder ved Amerikas Kyst omtrent paa 10—12° Br., gaaer dernæst i en Linie, som overskærer Meridianen paa 140° V. Lgd. under 5° N. Br., følger derefter denne Bredeparallel ligetil 140° Q. Lgd. og overskrider ingensinde Æqvator paa denne Aarstid. Om Efteraaret falder baade Nord- og Sydgrændsen af Passaten ligesom om Sommeren, paa det nær, at Sydgrændsen i disse Maane- der overskærer Æqvator paa omtrent 170° Q. Lgd. og naaer ned til henimod 5° S. Br. Det æqvatoriale Belte er ikke saa tydelig fremtræ- dende i det stille Hav som i Atlanterhavet. Der findes rigtignok Egne i Nærheden af Æqvator, hvor man træffer meget hyppigere Stille og omløbende Vind, end i Passatbelterne; saaledes finder man hele Aaret igjennem, undtagen om Sommeren, hyppigst Stille nogle Grader paa begge Sider af en Linie, som falder langs ad Brede- parallelen paa 6° N. Br., imellem Amerikas Vestkyst og 160° V. Lgd., og vestenfor denne Meridian omtrent paa 0° Br.; dog jo mere man nærmer sig Meridianen paa 140° G. Lgd., Grændsclinien imellem Passatbeltet og Mon-