Grundtræk Af Havets Geografi Til Brug For Navigationsskolerne

26 Vind- og Strømforhold i Verdenshavene. sunernes Region, jo mindre mærker man til det æqva- toriale Belte. Om Sommeren ligger dette Belte betydelig nordligere; Bredeparallelen paa 10° N. Br. danner paa denne Tid dets Midtlinie, idetmindste i Nærheden af Amerika, længst mod Vest falder den meget sydligere, men den naaer dog aldrig ned til Æqvator. Sydostpassaten blæser om Vinteren regelmæssigt mellem 30° S. Br. og 5° N. Br. i den østlige Deel af det stille Hav; i den midterste Deel viser Denies hemmende Indflydelse paa Passaten sig derved, at denne hverken med Hensyn til Styrke eller Retning har den samme Regel mæssighed som østligere. Vestenfor 180° Lgd. naaer Passaten ikke længere nordpaa end til 10° S. Br. Sydgrændsen holder sig hele Vinteren igjennem paa 30° S. Br. — I Foraarsmaanederne har Passatbeltet omtrent den samme Beliggenhed som om Vinteren, kun rækker det noget længere mod Nord mellem 120° og 140° V. Lgd. Om Sommeren, da Sydostpassaten naaer op paa den nordlige Halvkugle, indtil omtrent 10° N. Br. i den øst- lige Deel, østenfor 140° D. Lgd., og indtil 4° N. Br., vesten- for denne Meridian, blæser den med meget større Regel- mæssighed, saavel i Retning som Styrke, end tidligere paa Aaret, men den naaer paa denne Aarstid ikke læn- gere sydpaa end til 25° S. Br. Om Efteraaret har Pas- saten paa det Nærmeste de samme Grændser som om Sommeren. I det Hele taget har Sydostpassaten hele Aaret igjennem en sydligere Retning mellem Sydamerikas Kyst og 120° V. Lgd., og mellem 170° D.Lgd. og NyhollandsKyst, end i det Farvand, som ligger imellem disse to Meridianer. Det samme Forhold, som vi have omtalt ved At-