Grundtræk Af Havets Geografi Til Brug For Navigationsskolerne

Vind- og Strømforhold i Verdenshavene. 31 rerne, og gaaer derfra i sydlig Retning langs Afrikas Kyst, hvor den tilsidst bliver optagen af den store æqva- toriale Strøm. Denne Arm af Golfstrømmen sender og- saa Grene ud til Siderne, af hvilke især maa mærkes den, som løber ind i den biscaiske Bugt langs Spaniens Nordkyst, derefter dreier mod Nord langs Frankrigs Vest- kyst og endelig løber i nordvestlig Retning, under Navn af Rennels Strøm, forbi Udløbet af den engelske Kanal. Det er indlysende, at det ikke vilde være muligt at forfølge Golfstrømmen saa langt, som vi ovenfor have seet, at man kan, hvis man ikke havde Andet at støtte sig til, end at Skibe, som befinde sig i den, blive førte ud af Coursen i en vis Retning og med en vis Hastig- hed; thi allerede mellem Island og Skotland er denne Fart saa ringe, at ganske andre Aarsager kunne forsætte Skibet i modsat Retning og langt mere, end Golfstrøm- men er istand til. Men der lindes ganske andre Kjende- tegn paa Golfstrømmens Tilstedeværelse, og disse ere dens store Saltholdighed og, fremfor Alt, dens Vandes hoie Varmegrad. Naar man langs Norges Vestkyst, endogsaa i strenge Vintre, kan søge længe, førend man finder selv det mindste Stykke lis i Havet, medens man paa samme Bredegrad ovre ved Grønlands østkyst ikke vil finde Andet end lis, saa maa der aabenbart være en Strøm med varmt Vand, som flyder langs Norges Kyster, og som ikke fin- des ved Grønland. Paa den anden Side vil den Arm af Golfstrømmen, som løber Syd i, have tabt saameget af sin Varme paa den lange Vei fra den mexicanske Hav- bugt til 45J N. Br., at den vil vise sig som en Strøm med forholdsviis koldt Vand, naar den løber langs Afri- kas Kyst for at forene sig med den æqvatoriale Strøm.