Grundtræk Af Havets Geografi Til Brug For Navigationsskolerne

32 Vind- og Strømforhold i Verdenshavene. Medens saaledes Golfstrømmen bringer sine varme Vande nordpaa i Atlanterhavet, strømmer der koldt Vand ind i dette fra lishavet. Langs Grønlands -Østkyst og gjen- nem Davis-Strædet føres det kolde Polarvand ned imod Golfstrømmen, og træffer denne tæt østenfor Newfound- land. Her smelter de nordlige Strømmes lis ved at komme i Berøring mod det varme Vand, og alle de Steen og andre Jorddele, som Isen fører med paa sin Overflade, gaaetilbunds: herved dannes den store Newfound- landsbanke. Men Polarstrømmen har ringe Tilbøielighed til at blande sine Vande med Golfstrømmens; en Deel af den dreier derfor af for denne og løber Sydvest og Syd i, tæt ind under Amerikas Gstkyst, medens en anden Deel af Polarstrømmcn gaaer under Golfstrømmen og fortsætter sit Løb Syd i nærmere ved Bunden af Havet. Det er ikke vanskeligt at indsee, at dette kan lade sig gjøre; thi, ihvorvel Golfstrømmens Vand er saltere end Polarstrømmcns, saa er det saameget varmere, at det, som en Følge heraf, bliver lettere end Polarstrøm- mens, og at der virkelig finder et saadant Forhold Sted som det nys beskrevne bevises derved, at man ofte træffer lisbjerge langt inde i Golfstrømmen, hvilke, forte af en sydgaaende Understrøm, gaae næsten tvers paa den Bet- ning, i hvilken Golfstrømmen flyder. Vi have nu betragtet det nordlige Atlanterhavs væ- sentligste Strømme og skulle endnu kun bemærke, inden vi gaae over til at betragte Forholdene paa den sydlige Halvkugle, at der ved den Maade, paa hvilken den æqva- toriale Strøm og den sydlige Arm af Golfstrømmen kredse rundt i Atlanterhavet, dannes et Hum i dettes Midte,