Grundtræk Af Havets Geografi Til Brug For Navigationsskolerne

Vind- og Strømforhold i Verdenshavene. 33 hvor der næsten aldrig træffes nogen Strøm; dette er den bekjendte Sargasso-Sø, hvor en stor Deel af Havets Overflade er bedækket af Seplanter, det saakaldte Sar- gasso-Græs. Sargasso - Snens Beliggenhed vexler noget med Aarstiden, men ligger dog fordetmeste imellem 20° og 30° N.Br. Paa den sydlige Halvkugle træffe vi lignende kred- sende Strømninger som dem, vi have betragtet Nord for Æqvator. Den æqvatoriale Strøm løber paa begge Sider af Æqvator, og, som ovenfor er nævnt, deler den sig ved Cap Roccas i to Dele, af hvilke vi udførlig have omtalt den nordlige. Den sydlige løber langs Brasiliens -Østkyst i sydvestlig Retning; noget Syd for La Plata Flodens Munding bliver den pludselig temmelig svag, men kan dog endnu mærkes heelt ned til Udlandet. Grunden til, at den mod Sydvest gaaende Strøm bliver svagere, er, at en meget stor Deel af den dreier af mod Sydost og gaaer tvers over Atlanterhavet henimod Cap det gode Haab. Foruden denne Strøm er der ogsaa en anden, hvis Løb er i østlig Retning; den kommer deels fra Polar- egnene Syd for Cap Horn, og deels rundt om dette For- bjerg fra det stille Hav og forener sig Syd for Den Tristan d’Acunha med den Arm af den brasilianske Strøm, som vi ovenfor have omtalt. Disse forenede Strømme fortsætte deres Løb -Øst i, indtil henimod Cap det gode Haab, hvor de dreieNord i og samtidig optage en Strøm, som kommer fra Polaregnene Syd for Cap det gode Haab, og maaskee tillige en Arm af den store Strøm, som løber langs Afrikas Sydkyst under Navn af Agulhas Strømmen. 3