Grundtræk Af Havets Geografi Til Brug For Navigationsskolerne

34 Vind- og Strømforhold i Verdenshavene. Den samlede Strøm løber, som sagt, Nord i langs Vestkysten af Afrika, dog ligesaalidt som den brasilianske Strøm umiddelbart ved Kysten, idet den, efterhaanden som den kommer nærmere til Æqvator, begynder at dreie NV. hen, indtil den, naar den er passeret denne Linie i Guineabugten, vender sig mod Vest og bidrager til at danne den æqvatoriale Strøm, hvis Løb ovenfor er forklaret. Strømningerne i don sydlige Deel af Atlanterhavet kjender man ikke saa fuldstændig, som, for Exempel, Golf- strømmen, thi der findes store Strækninger Syd for Æqvator, som næsten aldrig beseiles, hvad vi allerede have omtalt, da vi forklarede Vindforholdene i disse Egne. Endnu skal kun bemærkes, at Strømningerne paa den sydlige Halvkugle i Atlanterhavet ikke lobe med saa stor Fart som Nord for Æqvator, hvilket for en stor Deel ligger i, at Strømmene paa den sydlige Halv- kugle ikke løbe igjennem saa snevre Farvande, som, for Exempel, Kanalen mellem Trinidad og Grenada, eller Floridastrædet. II. Det indiske Hav. I dette Hav findes, ligesom i det atlantiske Hav, en Strømning, som gaaer fra øst til Vest over hele Havets Brede, men, medens Atlanterhavets store Veststrøm gaaer langs ad Æqvator, saa findes det indiske Havs vestlige Strømning noget sydligere, imellem 10° og 15° S. Br. Ved Nordenden af Madagaskar, eller rettere noget øst- ligere, deler Strømmen sig i to Dele, af hvilke den ene gaaer i sydvestlig Retning, langs østkysten af Madagaskar