Grundtræk Af Havets Geografi Til Brug For Navigationsskolerne

Vind- og Strømforhold i Verdenshavene. 35 og dreier udfor denne -O’s Sydpynt atter retvisende Vest i. Den anden, større Green af Hovedstremmen fortsætter sit Løb i vestlig Retning ind imod Afrikas Kyst; her deler den sig, sender een Arm mod Nord eller NNO. langs Fastlandets Kyst, og en anden SSV. i gjennem Mo- zambique Kanalen; denne Arm dreier mere og mere mod Vest, indtil den møder den Strøm, vi ovenfor omtalte, og begge forenede løbe dernæst mod Vest, under Navn af Agulhas-Strømmen, langs Sydkysten af Afrika, dog ikke umiddelbart ved Land. Agulhas-Strømmen kan man undertiden spore rundt om Cap det gode Haab, men somoftest dreier den pludse- lig ret Syd i paa Længden af dette Forbjerg, altsaa paa Grændsen mellem det indiske Hav og Atlanterhavet, sand- synligvis standset af de kolde Strømninger, som fra Po- laregnene flyde mod Nord langs Afrikas Vestkyst. Hvor- vidt Strømmen fortsætter sit Lob mod Syd langt op paa høie Breder, eller om den dreier mod Øst i Lighed med Strømmen i Atlanterhavet, lader sig ikke bestemt afgjore; ganske vist have Skibe, som ere passerede gjennem disse Egne, ofte truffet en østlig Strøm, men ligesaa ofte har man sporet en nordlig eller en sydlig Strømning. Det synes af samtlige Iagttagelser at fromgaae, at der ikke findes nogen regelmæssig Strøm i østlig Retning,, men at Agulhas-Strømmen, efter at være bøiet mod Syd, efter- haanden taber sig. Det kolde Vand, der i det indiske Hav skal erstatte det varme, som Mozambique-Strømmen forer bort der- fra, synes at blive tilført dette af to Strømninger, een langs Nyhollands Vestkyst, og dens Tilstedeværelse kan bestemt eftervises, og en anden mellem 40° og 60° Q. Lgd., 3*