Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
350
fig renere og bedre Sædekorn, og derfor bliver Lysten større til at
forskaffe sig Rensemaskiner, ligesom oz de, der have dem, altid kunne
sælge Sædekorn til lidt hørere Priser. Saaledes afsætter Hr. Pro-
curator Bendix til Cathrineluud paa Mors, der har den winstrupste
Kornmaskine med Solde, meget Sædekorn til hoiere Priser. (Det
bedste Sædebyg faaes fra Vesier-Assels, hvoraf meget sælges ogsaa til
Salling.) I Vefterhan-Herred er det og i de seilere Aar blevet
bedre ved de Rensemaskiner, som haves paa Aagaard og i Kollerup
Prerstegaard, hvorpaa Bønderne faae deres Sædekorn renset, ligesom
og paa Veslosgaard. I Vestervandet forfærdiger Tommermand Jens
Frederiksen Vindharper, som der i Egnen soges meget og i de om-
liggende Sogne besiddes af de fleste, større Gaardeiere. Den koster
10 Rbd. og er meget god til at fraskille Stev, Avner og det lettere
Ukrud; men den vægtige Heire, Klinten og meget Kaalfro bliver til-
bage, som ei kan bortviftes. Derfor har den tænksomme Berthel
Vug tilfoiet et skraätstaaende Sold, hvoraf Kornet lober ned, efterat
være kommet ud af Harpen, og hvorved meget Ukrudsfro fraskilles.
En lignende med en fuldkomnere Construction har LandhuuSholdningS-
Selskabets Elev, Christen Thostdahl i Villerslev, efter sin Hjem-
komst forscerdiget til sin Fader i Sommer, og, arbeider den end ikke
saa fuldkomment, som de egentlige Rensemaskiner, hvilket dog ved
Omhu og gjentazen Rensning tildeels kan opnaaes, saa er dcil dog
mindre kostbar og lettere at vedligeholde.
Dog hvvrmeget nytter vel al Omhu paa at skaffe reent
Sædekorn, saalænge som Ageren ikke bliver renset. Dette Oplagv-
fted for al ^Llags Ukrud er saa opfyldt dermed, at al Rensning af
Sæden tildeels vil være spildt, iscer med Vaarkornet, indril man
begynder paa, med Brak og udbredt omhyggelig Dyrknirig af rensende
Sædarter at bearbejde Jorden, hvori Sæden skal nedlægges; ellers
kommer Fienden dog og saaer Klimm, imedens man sover, og
Rllgen, der saaes reen, forvandler sig i Jorden for de« Eenfsldige
til Heire og Klittte. Derfor er det den forste Fordring til Ager-
brugeren, for at avle reent Korn, at rense Marken, da bliver dec et
let Arbeide at faae Sædekornet reent.
Bondeme anvende ei heller Omhu nok, for at holde Kornet
ublandet paa Marken og i Husene. Vug saaes op til Havre, og