Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
350 fig renere og bedre Sædekorn, og derfor bliver Lysten større til at forskaffe sig Rensemaskiner, ligesom oz de, der have dem, altid kunne sælge Sædekorn til lidt hørere Priser. Saaledes afsætter Hr. Pro- curator Bendix til Cathrineluud paa Mors, der har den winstrupste Kornmaskine med Solde, meget Sædekorn til hoiere Priser. (Det bedste Sædebyg faaes fra Vesier-Assels, hvoraf meget sælges ogsaa til Salling.) I Vefterhan-Herred er det og i de seilere Aar blevet bedre ved de Rensemaskiner, som haves paa Aagaard og i Kollerup Prerstegaard, hvorpaa Bønderne faae deres Sædekorn renset, ligesom og paa Veslosgaard. I Vestervandet forfærdiger Tommermand Jens Frederiksen Vindharper, som der i Egnen soges meget og i de om- liggende Sogne besiddes af de fleste, større Gaardeiere. Den koster 10 Rbd. og er meget god til at fraskille Stev, Avner og det lettere Ukrud; men den vægtige Heire, Klinten og meget Kaalfro bliver til- bage, som ei kan bortviftes. Derfor har den tænksomme Berthel Vug tilfoiet et skraätstaaende Sold, hvoraf Kornet lober ned, efterat være kommet ud af Harpen, og hvorved meget Ukrudsfro fraskilles. En lignende med en fuldkomnere Construction har LandhuuSholdningS- Selskabets Elev, Christen Thostdahl i Villerslev, efter sin Hjem- komst forscerdiget til sin Fader i Sommer, og, arbeider den end ikke saa fuldkomment, som de egentlige Rensemaskiner, hvilket dog ved Omhu og gjentazen Rensning tildeels kan opnaaes, saa er dcil dog mindre kostbar og lettere at vedligeholde. Dog hvvrmeget nytter vel al Omhu paa at skaffe reent Sædekorn, saalænge som Ageren ikke bliver renset. Dette Oplagv- fted for al ^Llags Ukrud er saa opfyldt dermed, at al Rensning af Sæden tildeels vil være spildt, iscer med Vaarkornet, indril man begynder paa, med Brak og udbredt omhyggelig Dyrknirig af rensende Sædarter at bearbejde Jorden, hvori Sæden skal nedlægges; ellers kommer Fienden dog og saaer Klimm, imedens man sover, og Rllgen, der saaes reen, forvandler sig i Jorden for de« Eenfsldige til Heire og Klittte. Derfor er det den forste Fordring til Ager- brugeren, for at avle reent Korn, at rense Marken, da bliver dec et let Arbeide at faae Sædekornet reent. Bondeme anvende ei heller Omhu nok, for at holde Kornet ublandet paa Marken og i Husene. Vug saaes op til Havre, og