Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
351
M hostes, uden at de bekymre sig, om nogle Havrestraae komme med.
De sætte ofte begge Sædarter i samme Gulv i de smaae, ind-
stra nkede Lader, og paa de snevre Lofter bliver meget blandet. Af-
faldet og Skovlemog fore de ofte i Møddingen og derfra ud paa
Markertte, uden at betænke, at den fornuftige Jordbruger maa an-
vende dm største Omhu paa at holde alt Ukrud borte fra sin Mark.
At vente Lugning anvendt paa Marken, det var for Meget at fordre,
efter det Trin, hvorpaa Agerdyrkningen staaer her; ei engang Kar-
toflerne renses i Almindelighed fra det Ukrud, som ved Hypningen
bliver staaende i Naderne, hvilket dog falder saa saare let.
Omhuen for at avle remt Korn, især af Baarsæd, bliver og
meget kølnet i denne Egn ved den overdrevne Sands for Stude,
som fortære saa stor en Deel af Sæden uterrsket, og ei ere saa
kræsne, nt de vrage den, forbi den ei er reen; ja Mange enffe ei
engang at rense deres Mark for Senegræs, Blod-Heiren (Bromus
mollis) og de forskjellige Arter Agrostis, da derved Foderet bliver
mere græsbundet og blodt for Studens Tand, som og faaer bedre
Næring om Efteraaret paa de dermed bevoxede Stubbe. Det meste
Korn gaaer i Kreaturene, og det, som Bonden sælger, bliver kun
lidet, hvorfor han ei bekymrer sig saa meget om, at det er reent,
da han ei beregner, hvor meget mere Næring der ogsaa er for Krea-
turene i den vægtige Kjærne, end i det lette, tykskallede, ofte usunde
Ukrudsfro. Bliver ved Markens Rensning end Foderet stivere, avles
der dog større Quantum vægtigere Sæd, hvoraf da mere kan folge
med ril O.væget, og endda mere og bedre Korn blive tilbage til
Huusholdningen og til Salg.
I det Haab, dermed at knnne qvoele Ukrudet, bruge Mange
at saae ualmindeligt tykt; men dette Misgreb flader mere, end
det gavner; thi, har Jorden Kraft til at bære Kornet frem, og
Aeiret derefter feier sig, faaer den tyndere Udsæd ligesaagodt Magten,
naar den busker sig, som den tykkere, og bedre, da ellers det ene
Korn ofte ei kan komme frem for det andet, og det bliver forknyttet,
hvorved Ukrudet seirer. Den almindelige Udsæds Mængde i denne
Egn er forhen berørt (Side 276).