Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
352
12.
De forffjellige Saedarter, Foder- og
Handelsplanter.
Vinterhvede borer endnu til de ualmindelige Sædarter i dette
Amt, skjondt saa mange as dens stærke, lecrrige Jorder fortrinligcn
egne sig til denne Vintersæd, og Ingen besaaer dermed en heel Ind-
tægt; nogle Skjepper til Huusbrug er gjerne det Hoieste. Klimatet
anseer man ei for skikket dertil, da den saa let kan flaues af, naar
Stormen, denne Egns frygtelige Svobe, indtræffer kort forend den
stal bestes. Den frembringer ei heller her gode Handelsvarer, da
den gjerne formedelst Kulden bliver mere tykskallet og giver morkere
Meel. Hidtil har og deils Afsætning i storre Mængde været vanskelig,
da der endnu produceres for Lidet deraf her i Egnen til at Kjob-
manden kunde samle sig Parti, og, hvad Bagerne forbruge, er for
ubetydeligt til at kunne sikkre nogen Afsætning i det Storre. I Ncfs-
Herred i Thy, navnligen i Heltborg og Hvidberg Sogne, dyrke Flere
den, idet de saae uogle Skpr. eller i det Hoiesle 1 Lde. Vinterhvede.
Paa Mors saaes dog Meest deraf, og paa de tunge Leerjorder, som
Solberg og Sundby, har den i mange Aar været dyrket af Ad-
skillige; men dens Dyrkning er af de anførte Grunde ei bleven al-
mindelig. Paa Glomstrup, som og til Karby Proestegaard, hvor
Provst Obel for 34 Aar siden begyndte dens Dyrkning (see Schades
Beskrivelse, Side 285), har den været dyrket i det Store; men den
aflagdes igjen af Mangel paa Afsætning. Hr. Pastor Aaby i
Tæbring har paa sine dertil saa stikkede Jorder især lagt Bind paa
Dyrkning af Vinterhvede, som han der anseer sikkrere, end Nugen,
og jevnligen lader han komme nyt Sædekorn fra Laaland. Han
saaer den deels i merglet Brak, deels efter Naps, og han har fundet
sig meget vel tilfreds med Udbyttet deraf. Ogsaa til Glomstrup
saaes aarligen nogle Tonder i Heelbrak, og den lykkes godt. Enkelte
i NefS-Herrcd og Norre-Herred paa Mors have saaet Baarhvede,