Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
353 men del indskrænker sig til nogle Skjepper, oz Dyrkningen deraf ansees ei for at være fordeelagtig. Det Hvedemeel, der bruges her, kan Amtet saaledes langtfra ei selv producere; men der indfores aarligen m stor Deel, saavel tilsoes fra England og Hamborg, som tillands fra Fredericia, hvorfra en Meelmand kjorer ideligen rundt om i Egnen og sælger det. Rugen er her den gamle danske, brune, som og her kaldes „der: smaae Rug", hvortil Bonden almindeligt holder sig; nien udett- for de egentlige Sandmarkec dyrkes den ei endttu i saadan Mængde, at den kan afgive det fornødne Brodkorn, hvorfor de Fleste maae bruge i det nuubjle halvt Byg til Brod; ja i de leerrige Egne bruge Mange endnu blot Byg. Den fortræuges vel efterhaandeu mere af Provstirugen, som almindeligt saaes af Landmænd udeufor Bonde- standen, og, naar Bonden seer den der at lykkes meget godt, faaer en og anden Lyst til ogsaa at prove den; men det er dog med en ?Engstelse, da han nok veed, at den vanskeligere holder Stormen ud. Uheld, som det, der traf den 1835, da Orcanen i Hosten næsten afslog den ganske, imedens den danske Rug ei led saa betydeligt, satte Udbredelsen af dens Dyrkning meget tilbage. Desudm fordrer den mere, end den danske Rug, Fred Foraar og Estecaar, og sones ei heller at kunne saaes saa sildigt; men det er flemme Anstødsstene for den, der er vant til at see Faarene afgnave Rugen indtil langt ud paa Foraaret, og at ælte den ned ved Juletider, og dog under- tiden see taalelige Afgrøder. Men paa mange Steder, hvor man for ansaae det umuligt at kunne avle Rug, fordi Jorderne ere for vaade og tunge, har man dog nu sect, at Provslirugen fortrinligt kan lykkes, og indfort dens Dyrkning; efter Heelbrak har den og her givet Afgrøder, hvormed selv Landets bedre Egne vanskeligt kunne maale sig. Tidligt saaet i Brak, naar den skaffes Fred, staaer den sjeldent feil, imedens den danske Rug paa de tunge, kolde Jorder ofte er mislig og ei giver saaledes i Skjeppen. Hr. Testing til Tandrup forskrev for faa -Nar siden Serdekortt direcce fra Provstiet, og det har der flaaet meget godt an, Ogsaa med St. Hatts rugen blev for en Deel Aar siden gjort smaae Forsog paa enkelte Steder, sonl ved 2srum, Hassing Prcestegaard o. fl.; men dens Dyrkning er igjen borfalden, og Forsogene vare for enkelte og for smaae til 23