Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

354 at lede til noget Resultat. Den synes især at fortjene Anbefaling til Sommerstaldfodring, som noget af det tidligste Grønfoder. V aar ru g dyrkes nu ei saa meget i denne Egn, som forhen, da man alt mere er bleven overbevnst af Erfaringen om dens ringe Værd; thi den giver Lidet i Skjeppen og maadeligt Brodkorn, som ei kan blive Handelsvare; den afgiver et daarligt Foder, som Krea- turene vrage, og dette ansees for usundt baade for Heste og Qvoeg, som derefter blive vandede og laadetthaarede; den befeenger Markerne med al Slags Ukrud, Klinte, Skabiose, Klaner, Smaavikker, m. m., eil Felge af, at den saaes saa tidligt, saa hurtigt efter Kyndelmisse, som Jorden tillader, paa hoie, grusede Marker endog stundom sidst i Februar eller forsi i Marts; og det er især paa de Steder, hvor den dyrkes meget, at Ukrudet sees at tage Overhaand i en frygtelig Grad, som i Hanherred, i Sondberg paa Thyholm og paa Jegindo. Nu, efterat man har lært, at Vinterrug kan lykkes, hvor det ei for ansaaes for muligt, indforer man dennes Dyrkning istedetfor Vaar- rugett, som kutt var et Surrogat derfor paa de lave Marker, for dog at faae lidet Rug til Vrod. Dyrkuingen deraf er og bleven indskrænket, eftersom Alsæden er aflagt; thi deri saaedes Vaarrug, da man troede, at Jorden var for los til Vinterrug. Det er under- ligt nok, ot den endnu dyrkes i Mængde, hvor man skulde antage, at Vinterrug var Hovedsæden, fordi Jorderne falde lettere, som i Tommerby og de fleste Sogne i Hanherred, i Sondberg og paa Iegindo. Men man seer deraf, at det varer længe, inden Bonden kan losrive sig fra en gammel Skik. Byg er endnu i denne Egn Hovedsæden; det er det sexradede Byg, som lidgjor, om end ei Bondens meste, saa dog hans vigtigste c^oed, og derfor saaes i Cijodningen, selv paa de Jorder, som af Naturen meest egne sig til Rug, da Bygget ellers ei der vil lykkes, og han ran ei finde sig j nt undvære det, skiondt det ei kan vare Sporgsmaal underkastet, at det bedre vilde betale sig paa Sand- markerne gauske at undlade Vyggets Dyrkning og kjvde det, men derimod anvende fortrinlig Omhu paa Nugen, som overalt, hvor Jorden tillader dens Dyrkning, burde være den vigtigste Sad, da den dog unegteligen er vort Lands ædleste og sikkreste Korn. Den storsle Deel as Aintets Jorder hore til de saakaldte Bygjorder, som