Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

vi for have sect, oz der gives Steder, hvor det med Held kan saacZ endog 3 Gange i Rad, f. Ex. i Kaastrup, Skyum o. fl. St. Det toradede Byg, kaldet „Valle", dyrkes ei endnu i saadan Mængde, at det her er blevet en egentlig Handelsartikel, og mange Bonder saae Intet deraf, de Fleste kun til Huusbrug. Ferst skal det være bragt hertil fra Fyen af de Gaardmænd, som 1814 vare ud- kommanderede til Landets Forsvar, af hvilke Nogle bragte eukclte Skjepper med sig tilbage. Det ansees for at udtære Jorden mere, erld det sexradede, men det kommer vift især af, at det saaes længere ude, oftest til Udle Kjærv, ja endog stundom til 5te efter Kartofler eller Vikker, eller paa ringere Jorder, hvor man ei tor komme med det kjelnere sexradede. For især antog man, at det lettere kan afflaaes af Vittdett, men Stormen 1835 viste, at, imedens det sexradede Byg paa mange Steder blev i den Grad afpidsket, ar der klin blev den blotte Halm tilbage, skaanedes dog en Deel af det toradede, hvoraf almindeligen det Halve var i Behold. Man troer, at det giver færre Fold, fordi det kun har tvende Rader Korn, men, dyrket i Jord med samme Kraft, som det sexradede, vil det sikkert altid betale sig lige saa godt. Især, naar denne Kornsort valges til anden Kjcerv, efter Brakrugen, vil man finde, at den skjepper bedre og giver vægtigere Korn, end nu det serradede Byg umiddelbart i Gjodningen, hvor det saa ofte gaaer i Leie. DetS Halm afgiver mere slivt og huult Foder, end det sine sexradede, hvorfor det og i denne Egn, der sætter mere Prils paa Halmen for Qverget, end paa Kornet for Menneskene, ofte man staae tilbage; derfor dyrkeS det sjeldnere paa de store Gaarde, hvor der lægges Vind paa at fede Kreature; men det træffes i størst Mængde paa de mindre Sædegaarde og hos Præsterne. I den nordlige Deel as Hanherred synes dets Dyrkning meesr at udbrede sig, saa at det f. Ex. i Kjet- trup Pastorat udgjor Hovedsæden af Byg. Det store engelske C hev a li er-Byg er i det sidste Par Aar kommet til Thy, og det synes godt at ville lykkes her, give flere Fold, bedre Straa og storre og vægtigere Korn, saa at det sikkert fortjener at udbredes. For- satteren, der har dyrket det i 2 Aar, kan ei skjonne, at det modnes mærkeligt senere, end det almindelige toradede.