Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
356
Havre udgjor her Landmandens meste Sæd, da deraf bedst
kan tages flere Kjoerve i Rad, selv paa ringere Jorder, og med den
kan bedst Jordens sidste Kraft udterres, da den, naar den ei kan
give Andet, dog endnu maa give eu Kjerrv Havre, der ofte og
bliver derefter. Den thylandske hvide, trittde Havre var i For«
tideu saa bekjendt og søgt, og den udgjorde en af Landets vigtigste
Handelsartikler; men den er udartet, bleven mere guul, langagtig
og tykskallet, og den holder saaledes mindre Vagt; det er derfor
sjeldent, at see den ægte, hvide Havre, som endnu f. Ex. haves i
Hundborg. Den gule bærer flere Fold, men og tykkere Straa;
ogsaa den udarter paa de ringere Jorder, bliver mere graa og pigget,
blandet med Avena strigosa; f. Ex. i Vandet. Den brogede
Havre dyrkes og almindeligt til sidste Kjoerv, fordi den endnu er
mere noisom, end den hvide, giver finere Straa og attsees for at
vcere bedre som Heslefoder, da de dermed kunne rogtes stærkere, uden
at faae Vand i Benene. Dertil ansees dog den smaae sorte, fnn-
straaede Havre for at være den bedste; men den udarter saa let og
bliver broget. Meest uforandret holder den sig paa Sundby Marker
paa MorS, hvor den endnu træffes glindsende sort, og hvorfra den
soges stærkt til Seed. 12 Skpr. af denne betales gjerne lige med
8 «Lkpr. hvid Havre. Den russiske Sværdhavre kom og for
nogle Aac siden hertil, rostes og udbredte sig stærkt; men man er-
farede snart, at den var tykskallet og gav ringere baade Foder og
Korn, hvorfor beti igjen snart tabte sir Renommee og nu kun dyrkes
af Enkelte, fordi den paa ringere Jorder groer bedre til, eild den
almindelige. Det, at den modnes saa silde, var og en Anstods-
steen for den her, hvor Hosten i Almindelighed falder saa seent.
Derimod synes den engelske Kartoffelhavre, som i det sidste Par
Aar er prøvet af Nogle i Hassing-Herred, at fortjene mere An-
befaling og meest nt ligne Thylands gamle, hvide Havre. Her paa
PræstegaardenS Mark, saaet efter Brakrug, gav den, som for berørt,
23 Fold til en Bægt af 91 Pd. hollandsk. En betydelig Fordeel
ved den er, nt den, saaet til samme Tid, modnes altid 14 Dage
for, end almindelig Havre. Paa de skarpe Sandjorder, fom paa
Hansiholmen, i Kollerup og flere Steder, vil Havren ei ret lykkes,
hvorfor den og paa de lettere Marker oftest blandes med Bitter,