Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
356 Havre udgjor her Landmandens meste Sæd, da deraf bedst kan tages flere Kjoerve i Rad, selv paa ringere Jorder, og med den kan bedst Jordens sidste Kraft udterres, da den, naar den ei kan give Andet, dog endnu maa give eu Kjerrv Havre, der ofte og bliver derefter. Den thylandske hvide, trittde Havre var i For« tideu saa bekjendt og søgt, og den udgjorde en af Landets vigtigste Handelsartikler; men den er udartet, bleven mere guul, langagtig og tykskallet, og den holder saaledes mindre Vagt; det er derfor sjeldent, at see den ægte, hvide Havre, som endnu f. Ex. haves i Hundborg. Den gule bærer flere Fold, men og tykkere Straa; ogsaa den udarter paa de ringere Jorder, bliver mere graa og pigget, blandet med Avena strigosa; f. Ex. i Vandet. Den brogede Havre dyrkes og almindeligt til sidste Kjoerv, fordi den endnu er mere noisom, end den hvide, giver finere Straa og attsees for at vcere bedre som Heslefoder, da de dermed kunne rogtes stærkere, uden at faae Vand i Benene. Dertil ansees dog den smaae sorte, fnn- straaede Havre for at være den bedste; men den udarter saa let og bliver broget. Meest uforandret holder den sig paa Sundby Marker paa MorS, hvor den endnu træffes glindsende sort, og hvorfra den soges stærkt til Seed. 12 Skpr. af denne betales gjerne lige med 8 «Lkpr. hvid Havre. Den russiske Sværdhavre kom og for nogle Aac siden hertil, rostes og udbredte sig stærkt; men man er- farede snart, at den var tykskallet og gav ringere baade Foder og Korn, hvorfor beti igjen snart tabte sir Renommee og nu kun dyrkes af Enkelte, fordi den paa ringere Jorder groer bedre til, eild den almindelige. Det, at den modnes saa silde, var og en Anstods- steen for den her, hvor Hosten i Almindelighed falder saa seent. Derimod synes den engelske Kartoffelhavre, som i det sidste Par Aar er prøvet af Nogle i Hassing-Herred, at fortjene mere An- befaling og meest nt ligne Thylands gamle, hvide Havre. Her paa PræstegaardenS Mark, saaet efter Brakrug, gav den, som for berørt, 23 Fold til en Bægt af 91 Pd. hollandsk. En betydelig Fordeel ved den er, nt den, saaet til samme Tid, modnes altid 14 Dage for, end almindelig Havre. Paa de skarpe Sandjorder, fom paa Hansiholmen, i Kollerup og flere Steder, vil Havren ei ret lykkes, hvorfor den og paa de lettere Marker oftest blandes med Bitter,