Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
357
paa de skarpeste med Vaarrug; paa flige Jorder var det vel bedre
ganske at udelade dens Dyrkning, og bruge Rug til Foder for
Hestene.
Boghvede sees meget sjeldent dyrket her, hvor denne oster-
landske Plante under den mere stormfulde Himmelegn er flere Farer
underkastet. Paa Thyholm er den bleven meest dyrket, og har i
gunstige Aar givet godt Udbytte; ligesaa i Heltborg og Dover, hvor
Borberg saaer den til Nedploining. Dette er og provet hos mig,
og dertil har jeg fundet den særdeles vel skikket, da den, om den
end ei lykkes til at give moden Sæd, dog som oftest giver en tæt-
fluttet Afgrøde, som ved at ploies ned beriger Jordens Muld.
Dertil fortjente den mere at anvendes, især paa Jorder, der ligge
for langt borte til, at Mogvognen kan naere dem, og til Mellemsæd
paa Heder, der opdyrkes uden Gjodning. Det Samme har Pastor
Flensburg i Lorslev provet paa sine sandige Marker med meget Held,
og ligeledes er det skeet paa Veslosgaard. Den egner sig især dertil,
da den, ved den tynde Udsæd, er den billigste Seed, der kan faaes.
Paa Sandjorderne er den en af de vigtigste Kornsorter til Afvexling,
og dog bruges den ei paa Amtets Sandmarker. Kun Enkelte i
Kollerup have provet den, og paa Northorup i Hjortdals Sogn
lykkedes den godt.
LErter dyrkes ei i nogen Betydelighed, uden i det nordlige
Thy, hvor Kalken prædominerer i Underlaget; der indtage de deres
Plads i ordentlig Omgang med de andre Sædarter, og spille en
vigtig Rolle i Behandlingen af det langt bortliggende Havreland,
hvor deres Dyrkning gjor, at der kan saaes Byg og tages flere
Kjærve uden Gjodning. Det er kun de gule LErter, som her
dyrkes, og med de store graae vides ei at være gjort noget egentligt
Forsøg. De vilde vel vcere passende for det stærke Leer, som fore-
kommer paa saa mange Steder; mm, da de modnes saa sildigt, er
Klimatet dem ei gunstigt. Hvor Jorden ei er kalkblandet, er LErte-
avlcn aftagen i de senere Aar, efterat Vikkerne have udbredt sig,
da de paa saadanne Jorder oste floge feil; paa de ringere ville de
ei vel groe, og paa de bedre forgroe de sig eller modnes saa sildigt,
at de kun med Vanskelighed bjerges. Dette har ogsaa i det sidste
Par Aar været Tilfældet i deres egentlige Hjemstavn, det nordlige