Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
357 paa de skarpeste med Vaarrug; paa flige Jorder var det vel bedre ganske at udelade dens Dyrkning, og bruge Rug til Foder for Hestene. Boghvede sees meget sjeldent dyrket her, hvor denne oster- landske Plante under den mere stormfulde Himmelegn er flere Farer underkastet. Paa Thyholm er den bleven meest dyrket, og har i gunstige Aar givet godt Udbytte; ligesaa i Heltborg og Dover, hvor Borberg saaer den til Nedploining. Dette er og provet hos mig, og dertil har jeg fundet den særdeles vel skikket, da den, om den end ei lykkes til at give moden Sæd, dog som oftest giver en tæt- fluttet Afgrøde, som ved at ploies ned beriger Jordens Muld. Dertil fortjente den mere at anvendes, især paa Jorder, der ligge for langt borte til, at Mogvognen kan naere dem, og til Mellemsæd paa Heder, der opdyrkes uden Gjodning. Det Samme har Pastor Flensburg i Lorslev provet paa sine sandige Marker med meget Held, og ligeledes er det skeet paa Veslosgaard. Den egner sig især dertil, da den, ved den tynde Udsæd, er den billigste Seed, der kan faaes. Paa Sandjorderne er den en af de vigtigste Kornsorter til Afvexling, og dog bruges den ei paa Amtets Sandmarker. Kun Enkelte i Kollerup have provet den, og paa Northorup i Hjortdals Sogn lykkedes den godt. LErter dyrkes ei i nogen Betydelighed, uden i det nordlige Thy, hvor Kalken prædominerer i Underlaget; der indtage de deres Plads i ordentlig Omgang med de andre Sædarter, og spille en vigtig Rolle i Behandlingen af det langt bortliggende Havreland, hvor deres Dyrkning gjor, at der kan saaes Byg og tages flere Kjærve uden Gjodning. Det er kun de gule LErter, som her dyrkes, og med de store graae vides ei at være gjort noget egentligt Forsøg. De vilde vel vcere passende for det stærke Leer, som fore- kommer paa saa mange Steder; mm, da de modnes saa sildigt, er Klimatet dem ei gunstigt. Hvor Jorden ei er kalkblandet, er LErte- avlcn aftagen i de senere Aar, efterat Vikkerne have udbredt sig, da de paa saadanne Jorder oste floge feil; paa de ringere ville de ei vel groe, og paa de bedre forgroe de sig eller modnes saa sildigt, at de kun med Vanskelighed bjerges. Dette har ogsaa i det sidste Par Aar været Tilfældet i deres egentlige Hjemstavn, det nordlige