Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

358 Thy, hvor der har været Misvcrxt paa dem efter de sildige vaade Eftersomre, saa at de neppe have været at faae for Penge til Sæd, et stort Tab for de Egne, af hvis Sædfolge de udgjore en saa vigtig, integrerende Deel. Hvor der haves Kalkunderlag, lykkes Ær- terne meget godt, endog paa de lette Jorder ude ved Klitterne, s. Ex. i Thorup, ja selv i Kollerup, hvor de, efter tilstrækkelig Harvning, saaes i Vinterfuren og nedploies; mm, mislykkes de, da bliver den felgende Afgrøde altid mislig. Paa Mors dyrkes LErter mere i Sonder- end i Norrc-Herred, men dog i langt mindre Grad, end der kunde ønskes, da man sjeldern seer flere, end 1 eller 2 Agre be- groede dermed. Det er en sildigt moden Art, fom her dyrkes, og, da den igjennem flere Gmerationer bar holdt sig her, uden at for- nyes, var det sikkert ønskeligt, at Sæden blev forbedret med en tid- ligere Art, som bedre egnede sig for Klimatet, hvortil nu Lejligheden tilbyder sig, da den celdre Sæd næsten er gaaet ud. Vikterne udgjore her ligesom en Mellemting imellem de egent- l'ge Sædarter og Foderplanterne; thi, hvor de dyrkes i større Mængde, som gjekne er paa de kolde, tungere Jorder, hvor Rugen ei vil lykkes, der bruges de isiedetsor denne med Byg til Brod; dog hore de almindeligst til Foderplanterne. Deres Dyrkning er tiltagen meget i det sidste Decennium, især i det sydlige Thy og paa nogle Steder paa Mors; men de ere ei endnu saa udbredte, som de sikkert for- tjene, og ere ei komne i Handelen. Hvor ?Erterne ere mislige, ere Bikkerne sikkrere, og der foretrækkes de for hine, især, efterat man kommer til Erfaring om, hvor vigtigt det er, at afvexle med dem i Slutningen af Rotationen, for den folgende Klover. Deres Dyrk- ulng tiltager derfor stedse, skjondt det endnu kun er sjeldent, at de indtage en heel Plads i Soedkolgen, hvilken de oftest maae dele >ned l?Erter og Kartofler. Bonden vil saa gjerne have dem modne, da han ei neuner til den tilsyneladende Opoffrclse, at slaae dem grønne. Tog tiltager mere den folgeværdige Skik, at blande dem med Havre, deels til Grettfoder, deels til Ho, hvilket især bruges: i Arup efter Christen Jorgensens Exempel, paa Zhyholm, Jegindo o. si. St. Paa Mors efterlignes dette Exempel meest i Sonder-Herred, især i Tabtittg, Lorslev og Beierslev Pastorater, og Dyrkningen af Bitter tiltager her i det Hele mere, end af LErler-eller af Kartofler.