Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
359 Derimod maae de i det nordlige Thy vige for ^Erlerne, som paa Kridtjorderne synes sikkrere, og der indskroeilker Brugen sig meest til at blande paa de lettere Jorder | eller Vikker i Havren, som giver da mere og bedre Foder. Kartoflerne hore ei længere til Sjeldenhederne i dette Amt, og deres Dyrkning udbreder sig, ligesom Bitternes, stedse mere; men der ere dog endnu kun Faa, som indrømme dem en heel Mark. De have her havt deres Perioder, hvori deres Dyrkning har tiltaget, men igjen paa Grund af Omstændighederne standset. Efter Mis- veextaarene 1822 og 1826 tiltog den meget, da man lærte at kjende, hvor vigtige de vare baade for Menneskene og Kreaturene, og de kom, især i det sydlige Thy, fra Haver og Tofter ud paa Marken. I denne Periode lagde især Peder Knudsgaard i Kobberod Vind paa deres Dyrkning , aarligen 70 å 80 Tdr., ja eet Aar 130 Tdr.; men derpaa kom den vaade Sommer 1829, og stere tusinde Tonder bleve siddende i Jorden om Vinteren uopgravede; da blev man for* skrcekket for at dyrke dem. Efter nogle Aars Forlob begyndte igjen Mange at lægge flere Agre dermed, især efter Stormen 1835, da man og fik Lejlighed til at erkjende deres Nytte, og mangen Bonde, som for attsaae dem kun for Svinefode, lærte at kjende, at Menilesker og kunne bruge dem. Nu synes der igjen at komme en momentan Standsning i Kartoffelavlen, da det i det sidste Par gode Aar paa mange Steder har været vanskeligt at faae dem opgravne. I 5te Capitel er der viist, hvor de dyrkes i det Store, og der sees, at dette finder især Sted i Hassing-Herred, en Deel af Nefs-Herred og det Sydlige af Hundborg-Herred. Der dyrkes de ei blot til Menneskeføde, men mange fede dermed Slagteqvcrg, og i Hassing- Herred er det ei sjeldent, at en Bonde avler et Par hundrede Tonder Kartofler, som deels opbevares i mlirede Rum midt i Laderne, deels i udhulede Hoie; at gjemme dem i Batterier er endnu ei almindeligt her. De dyrkes neppe nogetsteds i Amtet i større Mængde, end i Hassing og Villerslev Sogne, hvor der, efter Opgivelserne i 1838, kommer 1 Td. 6 Skpr. Kartoffelsæd pr. Tonde Hartkorn i Hassing Sogn og 1 Td. i Villerslev, imedens der i det Hele i Herredet komme 6 Skpr. og i hele Amtet ettdog kun 3.^ Skpr. pr. Tonde Hartkorn. Flere Huusmoend i Villerslev avle endog fra 80 til 100