Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Ruge li ansees bedst moden, naar de oversle Kjærner af Axel ere saa haarde, at de kunne overbrækkes, uden at lade sig trykke flade, og Straaet er hvidt over Knæet; stager den længere, taber den sit Udseende, og ved indfaldende Regn eller Storm bliver Straaet ei saa anvendeligt til Langhalm. Den proves og paa den bekjendte Maade ved at slaae deri med en Hat, da flere Kjærner skulle kunne springe deri, naar den er moden; eller ved at trykke den spidse Ende af Kjerrnen ind i det Tykke af Haanden, da den deri skal blive siaaende. Hvor der er Klinte i Rugen, sees og paa, at denne forst sprækker. Bygget hostes helst, naar det er vel i rode Rader, a: Axene ere rodstribede i Rader, og de oversle Kjærner sætte Skal; naar Bladene paa Straaet ere faldne, og dette guulnes. Staaer det sex- radede, iiibtil Axene boie sig, da knække de saa let, Komet taber sin blanke Farve, hvorpaa der ved Handelsvarer sees saa meget, og det bliver mere rynket og ittdkrympet. Med den hvide Havre maa bruges den yderste Forsigtighed, da en ringe Bind afslaaer det overste Korn, naar det paa enhver Vippe er modnet, hvorved Sæden i det mindste gaaer tabt. Naar altsaa de overste Kjærner overalt paa Vipperne ere haarde, hostes Havren i Almittdelighed, og den taber, ved fuldkomment at ester- modnes i Kjærven, hverken i Udseende, Vægt eller Brugbarhed som Sædekorn. Den hostes da uden Betænkning i sin „gronne Troie", ø; om ogsaa Havre-Vippen er gron, naar kun Straaet guulnes. Bonden bier dog oste ei saa længe, men hoster ben „tranegraa", o: naar den begynder at skifte Farve, og Straaet bliver hvidt, da Mælken er af Kjærnen. Derfor har man fra gammel Tid beholdt i Munde folgende Stropher, som en Art Hovedregel: Host e Byg i roe Raai (>: Rader) Saa foor Du di hammel Koer niæ e Kaai. Host e Haur traengraa, Saa foor Du de stoer moe de smoo *)♦ Den s orte Havre, der ei bruges som Handelsvare, men kun til Hestenes Rogt, regnes det især ikke noie med; „den kan modnes i Kjærven, naar den er rigtig sprukken", hedder det. •) See Schades Beskrivelse, Side 11.