Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
376
?ft Havren hostes i Almindelighed for gron, skader Sædekornet
meget, da man antager, at det Korn, der er hostet for tidligt, saa
at det ei har tabt sin gronne Farve, vel kan groe, men vanskeligt
igjen modnes, og Mange ansee det som Aarsag til, at der findes
Brand i Havren.
Vikker til Sæd omhugges, naar de have fuld Kjærne, som
begynder at blive graa; men de maae ikke modnes paa Noden, da
de saa let spildes paa Ageren.
Med LErter bier man saa længe muligt og seer helst, at de
ere haarde og kunne rangle i Husene, naar de rykkes; da fores de
uden Veiring samme Dag i Laden. Er Aaret og Hosten ikke hertil,
hjælper man sig frem med dem, som man kan; Handelsvarer blive
de da ikke.
Om Rapsen, skjondt den endnu er i sin Barndom her, veed
man dog saa Meget, at den hellere maa hostes for tidligt, end for-
sildigt; thi, naaer den fuld Modenhed, falder den ved Meiningen af
Husene og spildes. Den bor skjæres, naar nogle af Kjærnerne be-
gynde at blive brune, og da uden Ophold; thi paa faa Dage kan
den bedste Deel spildes. Ved at ligge og eftermodnes paa Ageren,
om end i 11 Dage, bliver Kornet störst og meest blankt; men det
bor løseligt bindes i Knipper for Stormens Skyld.
15.
Korttvarerneö Beskaffenhed, Rensning, Torrirnr
og videre Foradling.
Der er tildeels i det Foregaaende viist, hvor lidet her sorges
for at kunne levere gode og smukke Varer, og, at Aarsagen dertil
fornemmeligen maa soges i de besinnende Handelsforhold, da der
med Kornet, som med alle Landets Produkter, gjores for liden, ja
»asleil flet ingen Forskjel paa del (Yode og dec Middelmaadige.