Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

377 Immens Norge var forbundet med Danmark, knnde derhen afsættes Alt, hvad der blot hed Korn, om det end var nok saa ureent og holdt nok saa liden Vægt. Paa Vestkysten var en levende Af- sætning til Nordmandene, som med deres Smaafartoier saa hyppigen anlob den, og der var Ingen, som spurgte om Vægt eller tænkte paa Kornets videre Forædling. Deraf den gamle Skik, at Bonden tager alt det bedste og forreste Korn fra til Sæd og Huusholdning; det bageste og ringeste, som er fuldt af Avner, Scov, Muusskraa og alle mulige Sorter Ukrudsfro, smalt og svangt med en ringe Vægt, kaldes Kjobmandskorn, og dette behandles med en Skjodes- loshed og Forsømmelse, som hoiligen fortjener at dadles. Derved er Kornet fra Thy og MorS kommet i en Miscredit, som det ellers ei af Naturen fortjente, da her kuttde, ved m fornuftig og ordentlig Behandling, leveres ligesaa gode Varer, som fra Landets øvrige Cgile; men nu maa det stedse skaae tilbage paa Markederne og vrages. Derfor skrives og: „da Boudeu avler saa lidet Rug, bruger han det bedste Byg ril Brod, Dl og Gryn; hvad han afhcrnder, er det letteste eller agterste, som og er vore Kjobmænd ligegyldigt, naar de kun faae Tonden fuld — for godt Kjob. For den, som sælger Kjobmaudsbyg, kan det usleske og svangesle, naar det blot har Lignelse af Byg, ikke kasseres. Zfolge saadanne Handelsprmciper er det intet Under at vort virkeligt gode Korn ansees for ringe." Paabudet om Skattekornels Leverance efter Vægt hjalp vel Noget i den Tid; men en gammel Slendrian er ei let at udrydde, og endnu stedse sælges „Kjobmandskorn" uden Vægt, og det er hoist ubetyde- ligt, hvad der kan faaes mere for det gode, end for det flette Korn. Saalænge dette finder Sted, hvorledes skal man da kunne vente, at der vil blive gjort Noget af Landmanden, for at kunne levere bedre Varers „Eredithandelen", som her er den gængse, angives derfor og, „har meget Skyld heri; thi, vil Kjobmanden afsætte sine Barer, som Bonden behover, maa han give Credit, og til sin Tid tage Korn i Betaling. Oste har Bonden for bekomne Barer, stundom og ved erholdt Forstrækning i Penge, paadraget sig flere Aars Re- stancer. Til Afdrag leverer han noget Korn; er dette end ikke saa vel behandlet, fom det burde være, finder det dog Modtagelse hos Kjel manden, der hellere modtager Noget, end Intet; thi kasseres