Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

423 pleier han at sælge 1 a 2 Fjerdinger Smer, hvortil den tarveligere Næring ogsaa bidrager, da han selv sjeldent smager Smor. Koerne antages tillige at malke bedre i Hanherred, end i Thy; saaledes be- retter Provst Munk, som forte Koer med sig fra de rige Græs- gange i Vang til Thorup, at de der gave næsten dobbelt faa megen Melk, som for. Dette skulde ei ventes, da de her soge deres meste Fode i Kjcerene; men Græsningen der maa have mere Fynd, end den ansees for, hvilket og bekræftes ved, at Christen Olesen i Kliim angav, at hans Koer, der toiredes paa frodig Klover, esterat han har begyndt paa at opdyrke sine Moser, ei kunde maale sig i Melk- ning med Naboernes, der græsse i Kjcerene. De fleste Koer holdes i Kliim og Thorup, hvortil der gives de bedste Kjeersrakninger, men derimod til Fjerridslev, Gjottrup o. fl. St., ere de saa langt borte, at de ei vel kunne afbenyttes til Koer. Foruden disse op- fodes endeel Ungqvæg i de fjernere, ringere Udlodder, hvor de holdes i los Drift den meste Tid af Aaret, og soge ei ringe Næring; Meieri og Opdræt er altsaa denne Egns vigtigste Erhverv. Med Meieri har der alt i forrige Aarhundrede været gjort Forsog paa enkelte Gaarde; men dermed er igjen ophort paa Grund af de Besværligheder, som det medforte, at forlade en almindelig, gammel Skik. Saaledes skal der for over 100 Aar siden have været et Meieri nf 100 Koer paa Nortorp i Ncehr Sogn. Ogsaa paa Vestervig er der tvende Gange i dette Aarhundrede gjort et kort- varende Zorsog med Meieri, som ved Forandring af Eier igjen har maattet vige for Stlide. Det Samme har været Tilfælde paa Dueholm, Lund, Glomstrup og flere Herregaarde paa Mors, hvor der i flere Aar var Meieri, men, fom Beretningen derom melder, „man fandt, at Anskaffelsen af de fornodne Trævarer i en skovlos Egn, tilligemed Tjenestepigernes Ulyst til at vcere Malkepiger, lagde, foruden at Avlen til disse Gaarde i den Tid kjendeligt tabte sig, Mejerierne mange Hindringer i Beien, saa at Forpagterne endog imod en Afgift, sædvanlig for andre Meierigaarde i Nabolandet Salling, ingenllinde kunde bestaae, og derfor ere Meierierne paa Gaardene afskasfede, hvor der i disses Sted holdes Staldstude." I det sydlige Thy blev der og for faa Aar siden paa en stor Bondegaard oprettet et Meieri paa 10 Koer; men, da efter to Aars