Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Djørup
År: 1842
Serie: Femtende stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 504
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
________ __________
_________________ _____
____
425
Derimod vilde 100 Stude ä 8 Rd. Courant hele Aaeet
give en Indtægt af________________________ . 1,280 Nbd.
Men derfra maae drages 200 Tdr. Korn, som
disse fortære mere om Vinteren, end Koerne,
a 2 Rbd. . . _________________________ 4oo __
Netto - Indtægt 880 Nbd.
Overskud af Koerne 330 Rbd.
Dette vilde endnu have været storre, dersom Eieren selv havde
holdt Meieriet, da han nu mistede den Fordeel, som Forpagteren
havde.
Endnu mindre bliver Udbyttet ved Qvægets Fedning for dem,
der holde Staldstude; thi, efter de Beregninger, som en ved mange-
aarig Erfaring deri kyndig Landmand derover har anstillet og med-
deelt Forfatteren, kunne 100 Staldstude, efter en Middelpriis, antages
at give et Overskud af 20 Mb. C. Parret, er ... . 1,600 Rhd.
2il hver te tub kan regnes omtrent j Skp. Korn om
Dagen, som udgjor fra Jndbindningstiden, der sædvanlig
er medio October, indtil Afgangstiden, midt i April,
5 Tdr. 5 Skpr. Korn pr. Stk„ altsaa for 100 Stude
562| Tdr. Korn, deraf:
§ Byg er 225 Tdr. å 2 Nbd________ 450 Rbd,
I Havre er 337) Tdr. a 1 Rbd. 2 Mk, 450 —
____________
-----------------------------------------900
Altsaa Netto-Indtægten of 100 Staldsrude 700 Nbd,
kan saaledes vist neppe betvivles, at Koer give storre Ud-
bytte, ogsaa i denne Egn, end Stude, og, at Staldstude udgjore
den mindst fordeelagtige Vesætning; ligeledes har Meieriet den For-
deel, at det giver en sikkrere aarlig Indtægt, da Priserne paa Stude
variere saa meget, at Landmanden, naar han faaer solgt, stundom
har mindre, end Intet, for at have fodt dem. Dette erkjendcs og
i de fleste af de indkomne Beretninger; men man foretrækker dog
hertillands at holde Stude, deels, siger en Beretning, „fordi Stude-
gjodningen er den fedeste og bedste, deels og, fordi Studehold er
forbundet med langt mindre Bryderis og Bekostning, end et Hol-
lænderie medfører, især i en saa afsides Egn, hvor man med mindre
rzold^el maa afsætte sine Produkter." Dette er vel sandt; men den,