Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Djørup

År: 1842

Serie: Femtende stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 504

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 527 Forrige Næste
________ __________ _________________ _____ ____ 425 Derimod vilde 100 Stude ä 8 Rd. Courant hele Aaeet give en Indtægt af________________________ . 1,280 Nbd. Men derfra maae drages 200 Tdr. Korn, som disse fortære mere om Vinteren, end Koerne, a 2 Rbd. . . _________________________ 4oo __ Netto - Indtægt 880 Nbd. Overskud af Koerne 330 Rbd. Dette vilde endnu have været storre, dersom Eieren selv havde holdt Meieriet, da han nu mistede den Fordeel, som Forpagteren havde. Endnu mindre bliver Udbyttet ved Qvægets Fedning for dem, der holde Staldstude; thi, efter de Beregninger, som en ved mange- aarig Erfaring deri kyndig Landmand derover har anstillet og med- deelt Forfatteren, kunne 100 Staldstude, efter en Middelpriis, antages at give et Overskud af 20 Mb. C. Parret, er ... . 1,600 Rhd. 2il hver te tub kan regnes omtrent j Skp. Korn om Dagen, som udgjor fra Jndbindningstiden, der sædvanlig er medio October, indtil Afgangstiden, midt i April, 5 Tdr. 5 Skpr. Korn pr. Stk„ altsaa for 100 Stude 562| Tdr. Korn, deraf: § Byg er 225 Tdr. å 2 Nbd________ 450 Rbd, I Havre er 337) Tdr. a 1 Rbd. 2 Mk, 450 — ____________ -----------------------------------------900 Altsaa Netto-Indtægten of 100 Staldsrude 700 Nbd, kan saaledes vist neppe betvivles, at Koer give storre Ud- bytte, ogsaa i denne Egn, end Stude, og, at Staldstude udgjore den mindst fordeelagtige Vesætning; ligeledes har Meieriet den For- deel, at det giver en sikkrere aarlig Indtægt, da Priserne paa Stude variere saa meget, at Landmanden, naar han faaer solgt, stundom har mindre, end Intet, for at have fodt dem. Dette erkjendcs og i de fleste af de indkomne Beretninger; men man foretrækker dog hertillands at holde Stude, deels, siger en Beretning, „fordi Stude- gjodningen er den fedeste og bedste, deels og, fordi Studehold er forbundet med langt mindre Bryderis og Bekostning, end et Hol- lænderie medfører, især i en saa afsides Egn, hvor man med mindre rzold^el maa afsætte sine Produkter." Dette er vel sandt; men den,