Resultaterne Af Forsøg Med Elektro-kulturer
Foredrag Holdt Ved Det Almindelige Danske Konsulentmøde Den 26. Oktober 1909

141 violette Lysstraaler, ved Opvarmning og dermed følgende Udvidelse af Luften, ved Fordampning af Vand, ved for- skellige kemiske Processer, ved Gnidning f. Eks. mod Støvdele eller under Jordklodens Rotation mod fremsprin- gende Genstande paa dennes Overflade o. s. v. De fra et Luftatom løsrevne Elektroner, der bevæger sig frit om- kring, er da ladede med eller repræsenterer i sig selv den negative Elektricitet, medens den for Elektroner berøvede Atomrest*) repræsenterer den positive Elektricitet. Elek- tronerne og de positivt elektriske Atomrester kan hver for sig omgive sig med uelektriske Luftmolekuler og føre disse omkring med sig. De saaledes fremkomne negativt og positivt elektriske Smaadele kaldes for Ioner og den Proces, hvorved de adskilles, Ionisering. Kun i ioni- seret Tilstand er Luften elektrisk ledende. Hvis de ioni- serende Kræfter hører op med at virke, forener negative og positive Ioner (henholdsvis Elektronerne og Atom- resterne) sig hurtigt med hinanden igen, og Luften bliver uledende. Men under Indvirkning af elektriske Kræfter kan de negative og positive Ioner vandre hver til sin Side omkring i Luften. Jo flere frie Ioner Luften indeholder, des højere vil dens elektriske Spænding være, og naar denne har naaet en vis Højde, vil den kunne medføre U d 1 a ri- ninger enten mellem henholdsvis positivt og negativt elektriske Luftlag eller Skyer indbyrdes eller mellem Luf- ten og Jorden, og alt efter Spændingsforskellens Størrelse vil da et Lyn eller »stille« Udladninger — med og uden Lysfænomener — være Resultatet. Sædvanligvis er Luften positiv elektrisk i Forhold til den negativt elektriske Jord. Men der kan dog ogsaa forekomme store Ladninger af negativ Elektricitet i Luf- ten (undertiden i Tordenskyer og som oftest i stærke Regnskyl), og naar denne udlades til Jorden, maa man antage, at der herfra udstrømmer positiv Elektricitet. *) Atomerne anses ikke længere for udelelige, men at bestaa af en Samling af Elektroner (Korpuskuler).