Resultaterne Af Forsøg Med Elektro-kulturer
Foredrag Holdt Ved Det Almindelige Danske Konsulentmøde Den 26. Oktober 1909

Forfatter: FR. Weis

År: 1910

Forlag: Nielsen & Lydiche

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 161

UDK: 631

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 32 Forrige Næste
142 Luftelektricitets spændingen kan variere mellem O og flere Gange Titusinde Volt, før den giver sig Udslag som Lyn. Under almindelige Forhold stiger den sæd- vanligvis proportionalt med Luftlagets Højde over Jord- overfladen og, efter Berthelots Angivelser, sædvan- ligvis med 20—30 Volt pr. Meter i skyfrit Vejr og med 400—500 Volt pr. Meter i Regnvejr. Ved Toppen af el 28 Meter højt Taarn i Meudon udgjorde den efter hans Maalinger fra April til Oktober i 1885 sædvanligvis fra 600—800 Volt i skyfrit Vejr, men det mindste Regnskyl bragte den op til 12—15,000 Volt. Imidlertid er Luften jo altid i Bevægelse, og derfor vil der aldrig være elektrisk Ligevægt i de forskellige Lag. En pludselig Forandring i Spænding vil indtræde, naar høje Luftlag synker ned eller omvendt. Da den elektriske Spænding i den faste Jord i Al- mindelighed maa regnes for 0, giver de anførte Tal en Forestilling om, hvilke betydelige Spændingsforskelle der kan være mellem de Luftlag, som berører den øverste Spids af en Plante, f. Eks. et 30—40 Meter højt Træ, og den Jord, hvori dens Rødder stikker, og dette maa selv- følgelig da give sig Udslag i Strømme igennem Planten. Og da Planterne jo er gode Ledere for Elektriciteten, maa man antage, at der ogsaa i klart Vejr stadig strømmer negativ Elektricitet gennem dem fra Jorden til Luften og omvendt positiv Elektricitet fra denne til Jorden. Da Planterne ikke alene i Kraft af deres Safters Sam- mensætning, men ogsaa ofte i Følge deres Blades og Stænglers Bygning, der kan frembyde frit op i Luften ragende Spidser, nødvendigvis maa staa i inderlig Veksel- virkning med den atmosfæriske (og den faste Jords) Elek- tricitet, og det saaledes er overordentlig store Elektricitets- mængder, der Dag ud og Dag ind passerer deres Legeme, var det paa Forhaand naturligt at antage, at Elektrici- teten ikke var uden Indflydelse paa deres Ve og Vel. Det er jo en bekendt Sag, at Lynnedslag mellem Aar og Dag volder talrige Træers Død og Ødelæggelse, og for kort