Resultaterne Af Forsøg Med Elektro-kulturer
Foredrag Holdt Ved Det Almindelige Danske Konsulentmøde Den 26. Oktober 1909
Forfatter: FR. Weis
År: 1910
Forlag: Nielsen & Lydiche
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 161
UDK: 631
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142
Luftelektricitets spændingen kan variere mellem
O og flere Gange Titusinde Volt, før den giver sig Udslag
som Lyn. Under almindelige Forhold stiger den sæd-
vanligvis proportionalt med Luftlagets Højde over Jord-
overfladen og, efter Berthelots Angivelser, sædvan-
ligvis med 20—30 Volt pr. Meter i skyfrit Vejr og med
400—500 Volt pr. Meter i Regnvejr. Ved Toppen af el
28 Meter højt Taarn i Meudon udgjorde den efter hans
Maalinger fra April til Oktober i 1885 sædvanligvis fra
600—800 Volt i skyfrit Vejr, men det mindste Regnskyl
bragte den op til 12—15,000 Volt. Imidlertid er Luften
jo altid i Bevægelse, og derfor vil der aldrig være elektrisk
Ligevægt i de forskellige Lag. En pludselig Forandring i
Spænding vil indtræde, naar høje Luftlag synker ned eller
omvendt.
Da den elektriske Spænding i den faste Jord i Al-
mindelighed maa regnes for 0, giver de anførte Tal en
Forestilling om, hvilke betydelige Spændingsforskelle der
kan være mellem de Luftlag, som berører den øverste
Spids af en Plante, f. Eks. et 30—40 Meter højt Træ, og
den Jord, hvori dens Rødder stikker, og dette maa selv-
følgelig da give sig Udslag i Strømme igennem Planten.
Og da Planterne jo er gode Ledere for Elektriciteten, maa
man antage, at der ogsaa i klart Vejr stadig strømmer
negativ Elektricitet gennem dem fra Jorden til Luften og
omvendt positiv Elektricitet fra denne til Jorden.
Da Planterne ikke alene i Kraft af deres Safters Sam-
mensætning, men ogsaa ofte i Følge deres Blades og
Stænglers Bygning, der kan frembyde frit op i Luften
ragende Spidser, nødvendigvis maa staa i inderlig Veksel-
virkning med den atmosfæriske (og den faste Jords) Elek-
tricitet, og det saaledes er overordentlig store Elektricitets-
mængder, der Dag ud og Dag ind passerer deres Legeme,
var det paa Forhaand naturligt at antage, at Elektrici-
teten ikke var uden Indflydelse paa deres Ve og Vel. Det
er jo en bekendt Sag, at Lynnedslag mellem Aar og Dag
volder talrige Træers Død og Ødelæggelse, og for kort