Resultaterne Af Forsøg Med Elektro-kulturer
Foredrag Holdt Ved Det Almindelige Danske Konsulentmøde Den 26. Oktober 1909

143 Tid siden er det bleven fremhævet (af T u b e u f), at de stille elektriske Udladninger, navnlig i Bjærgegne, frem- kalder Topskuddets Hendøen (Toptørhed) hos mange Naaletræer. Men ligesom for voldsomme Udladninger kan gøre Skade, var det — i Lighed med Lovene for andre Kræfters, som Lysets og Varmens, Indvirkning — ogsaa tænkeligt, at Planterne kunde have Gavn af svagere Strøm- me og maaske ligefrem være indstillede paa at nyde godt af disse, saaledes som de almindeligt er udsatte for dem i Naturen, tilmed da den elektriske Strøms almindelige kemiske Virkninger i flere Henseender skulde synes at kunne være nyttig for Planterne (hvorledes, skal jeg senere komme tilbage til). Der skulde da for Virkningen paa hver Plante kunne findes et Minimum, Optimum og Maksimum af Spænding i den atmosfæriske Elektricitet. For at vinde en Forstaaelse af Luftelektricitetens Betydning for Planterne var der, som før nævnt, to Veje at gaa, nemlig enten at udelukke dem fra denne Paa- virkning ved at stille dem under skærmende Metaltraad- net, der optog al Elektricitet i sig og afledede den til Jor- den, eller forsætlig at lede saa megen atmosfærisk Elek- tricitet hen over eller ned igennem Planterne som muligt. Af de mange Forsøg af den Art, som er anstillede, kan jeg her kun i Korthed omtale nogle enkelte. Allerede i 1783 havde den bekendte franske Fysiker, Abbed B e r t h o 1 o n, med stor Grundighed studeret dette Æmne. Han var gaaet ud fra saadanne Betragtninger, som at Kulturplanterne gav særlig stort Udbytte i Aar med megen Torden, al Planter, der stod i Nærheden af Lynafledere, skulde trives bedre end andre, og at Træer- nes hurtige Vækst stod i Forbindelse med, at de selv tiltrækker den atmosfæriske Elektricitet, medens de under Træerne staaende Planters daarlige Vækst var en Følge af, at de herved gik Glip af dette Gode. Og han konstru- erede nu et Apparat, et saakaldet Elek t ro -Vege to- rn ete r, ved Hjælp af hvilket han gennem lange isolerede, spidse Jærnstænger kunde opsamle Luftelektriciteten og