Handelsgødningerne, deres Sammensætning, Fremstilling og Anvendelse
Forfatter: Dr. A. Rümpler
År: 1878
Forlag: Th. Linds Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 239
paa Dansk ved J. D. Frederiksen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
23eb et ni)t SDpfog ubffitfer ber fig enbnu noget tfebt.
£ar man — buab jo maa nære Silfælbet i entjner gabrif,
fom ifte bearbejder Senene ubeluffenbe for lebtet« —
©amp til fin 9?a(ibigt)ei), faa gjør man ød i at unüenöe benne
til jogningen. Sein øeb Slnuenbelfen af en Sibunt), fan man
nemlig ifte unbgaa, at Senene brccnbe paa, ba tier metfeni be
tnufte Sen altib er fmaa ©plinter, fom orøfiber ville naa
ÄjeblenS 23unö; man foger ba benene i et Sræfar, Der fan
inbretteS ligefom bet ta, vi tjaue omtalt unber $lobet« SÖt*
banbling (fe gig. 5). gor at opnaa en ligelig Strøm af ©am*
pen, bøjer man bet gjennemljuttebe ©atnprør neb 23unben c ir*
fe [formet, fom bet feg af $igur 10.
got at inbøinbe faa meget
$ebt fom muligt, er bet meget for*
belugtigt atfljrne SSanbet noget;
man tilfætter omtrent 2 potter
\\ raa Saltfijre til ben oøenfor
]• angiøne 2Rængbe ©en.
/7 £)e S8en, man fjøber, ere
Z' nemlig altib mere eller minbre
r a ab ne, ber er altib libt fulfur
21 mm o ni af og ©uoulammo'
S>9- 10- ni um til Stebe; men bisfe Stoffer
inbgaa, ligefom @oba og ‘’ßot*
affe, (øfe, fæbea^tige ^orbinbelfer meb lebtet, faafalbte
fémulftoner, af hvilfe man oeb kogning fun meget ufulb*
fomment fan ubffiße ftebtet. Side Senfogere Ijave forlængft gjort
ben (Srfuring, at, naar be fx’iftc, vaabe iöen ligge i længere
SLib, aftager {^ebtinbtøolbet, og be paaftaa ba fæbvanlig,
at gebtet er forbanipet eller forraabnet. @elüfølgelig er bette en
95ilbfare(fez tl)i ^ebt fønberbcleé netop ifte let øeb ^orraabnelfe.
Cm bet ogfaa bliøer fyarft, er i bet fjøjefte bet meft l) arf fe
foruanblet fra neutralt til furt §ebt.
9)?en 2larfagen til, at gebtet føinber, er netop ben, nt ber
I)ar bannet fhj en (Smulfion, unber viöfe SDmftænbigfyeber
virfelig Sæbe; benne fønberbele# let neb <S>i)re.