Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold

Forfatter: C. T. Jørgensen

År: 1865

Forlag: I kommision hos C. A. Reitzel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 288

UDK: 625.70 Jør

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 314 Forrige Næste
154 intet Spor efterlader, udlægges Seien for Færdselen, men man troe ikke, at Steenbanen dermed er færdig, der tilbagestaaer endnu endeel Arbeide, som vel ikke er meget stort og bekosteligt men dog har Betydning for Veiens Godhed. Det ligger nemlig i Sagens Natur, at Valtsningen ikke kan give Steen- banen den endelig fornødne Fasthed, eftersom dertil vilde ud- ferdres Valtser af en altfor stor Vægt. Tages s. Ex. en Baltse af 12000 Vægt og 4 Fods Længde, saa vil der altsaa for hver 2" af Længden falde et Tryk paa Banen af 500 il ; tager man ogsaa en fiirhjulet Vogn med 2" brede Fælg og af 3000 Vægt, saa vil der for hvert Hjul falde et Tryk paa Seien af 750 il, altsaa 50 pCt. mere, uagtet Valtsen var antaget meget tung og Læsset paa Vognen ikke meget stort. Medens den lette Vogn sporløst kan rulle hen over Banen, vil mutigen ben svcertlcessede Vogn trykkes ned i Banen og danne storre eller mindre Spor. Kjvrer den ene Vogn bestandig efter den anden paa samme Sted af Banen, vil bette Sted deels lettere blive sporet deels hurtigere bane sig. Det er derfor Opgaven ved en udlagt ny Vei saavel at blive as med de Spor, der danne sig, som at fordele Færdselen eensformigt over hele Banen, for at den kan blive eensformig tilhørt og overalt lige god. Saafremt Materialet i og paa Siderne af de af Færdselen dannede Spor er lost, saa udjevnes det igjen ved at planere bct. Er Materialet blevet nogenlunde fast, saa rores Sporet ikke inden det er bleven en Is" dybt, ba det faa fyldes med nyt Materiale, efterat Overfladen er losnet med Hakken. Naar en Vei er meget stærkt befærdet, vil Færdselen af sig selv fordeles nogenlunde eensformigt over hele Steenbanens Brede; dette er derimod ikke Tilfældet med de lidet befærdede Veie, paa hvilke Banen altsaa ikke vil blive eensformigt til- kjort i den for Tilkjorselen gunstige Aarstid, med mindre man tvinger Færdselen til bestandig at folge forskjellige Retninger. Dette fleer ved daglig paa sorfljellig Maade at udlægge enten lyse Steen eller Veibukke, der afspærre den ene halve Side af Satten. Scedvanligviis lægges disse Afspærringer vexelviis