Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold

13 Ved at kjpre nedad Bakke stulde man have den Fordeel, at endeel af den paa Stigningerne anvendte Tid og Kraft atter indvandtes. Dette lader sig kun gjyre, naar man uden Frygt kan kjpre raskt til, hvortil udfordres Stigningsforhold af A til eftersom det ere lette Kjoretpier eller Fragtvogne. Selv paa Stigninger af fa til fa feer man ofte, at navnligen de svcertlcessede Vogne soge ind paa den frie Sidebane for at und- gaae den lettere Kjorsel paa den haarde og glatte Steenbane, ja paa de stærkest heldende Veie seer man meget hyppigt, at Vognene meb den ene Sides Hjul med Villie kjore op i Ma- terialhobene m. m., og det alene for at standse Farten nedad Bakke. 17. Af det Foregaaende sees, hvor vanfleligt det er at give bestemte noiagtige Regler for det største Stigningsforhold, som bør tilstedes paa en Vei. Jalmindelighed bor man ikke gaae til stærkere Stigninger end folgende: a, ved Hovedlandeveje og stærkt befærdede mindre Landeveje og Biveie fa til fa. b, ved mindre stærkt befærdede mindre Landeveie og ved 23b veie, som ogsaa ere af Vigtighed udenfor den allernærmeste Vs til fa. c, ved Biveie, som kun have en aldeles stedlig Betydning, r't til A, d, der maa kun anvendes de stærkeste af ovenanførte Slig- ningssorhold under særdeles ugunstige Forhold. 18. Kan det ikke undgaaes at have det største Stignings- forhold paa meget lange Strækninger, saa er det hensigtsmæssigt, hvor Terrainet begunstiger saadant, for hver 100—150 Favne at afbryde det med næsten vandrette Stykker paa en 2Y Favnes Længde, der da afgive Hvilepladse. Tillader Terrainet ikke at anvende Hvilepladse, kan man maaskee fra neden opefter efter- haanden give Beien en aftagende Steilhed, fordi Trækdyrene efterhaanden tabe i Kræfter. I skarpe Krumninger bor altid de stærke Stigninger undgaaes. 19. Ligger et Dalstrog i Retningen af en Vej- linie, da kan man stundom have Valget imellem at folge