Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold

14 Dalbunden eller det til Siden liggende høiere Terrain. Linien langs Dalbunden vil som oftest give gunstigere og eensformigere Stigningsforhold, hvorimod den fra samme fjernere Linie sced- vanligst gaaer over mindre kostbar Jord, udfordrer færre og billigere Bro- og Steenkistearbeider, den forulempes mindre af Tobrud, ligger luftigere og tørne og er altsaa billigere at vedligeholde. Den sidste Beliggenhed vil derfor i Regelen her i vort danfte bolgeformige Terrain være at foretrække. Gaaer Dalstryget i vest-pstlig Retning og er stærkt ind- flaaret i Terrainet, vælger man under ipvrigt samme Forhold at folge den nordre Dalside, fordi den ligger mere udsat for Sollyset end den sondre Side. Gaaer Dalstroget i nord-sydlig Retning, vælger man ben vestre Dalside, da den sædvanligst er mindre udsat for Sneelæg end den østre Side, eftersom 'Sneefog er langt hyppigere med ostlige end med vestlige Vinde. Ved Veianlceg i selve Dalens Bund maa det iagttages, at Veidcemningens Overkant ligger saa hoit, at den ikke naaes af den hyieste Vandstand, om muligt flal den lægges endnu et Par Fod hpiere. 20. Skal Veien fyres tvers over et Hpidedrag, vælger man helst dettes laveste Punkt til Overgangssted, for ikke at stige unødvendigt. Er det over et Dalstrpg, at Beim stal fores, vælges Overgangsstedet helst hvor Dalen er smallest, for at- komme over med mindst Jordarbejde. Hvor Dalstroget er dybt og bredt benyttes om muligt mindre Sidedale, for at opnaae de gunstigste Stigninger med det mindste Jordarbejde. Er Dalstroget saa stort og har saa stærkt affaldende Sider, at man ikke uden uforholdsmæssig stort Jordarbejde i ret Linie kan føre Veien tvers over Dalen, men, for at naae gunstige Stigninger, er nødsaget at slaae en Bugt, for at give Veien fornoden Længde, saa siaaes Bugten til den Side, hvorhen Dalbunden ftiger,, for med kortest Vei og mindst Jordarbejde, at naae de bedste Stigninger. 21. Et af de uheldigste Tilfælde for en Veilinie er vexelviis at flulle fores over dybe Dale og mellemliggende hoie