Praktisk Vejledning i Vejes Bygning og Vedligehold

saaledes, at der ikke kan være Plads til meget Vand, og dette opnaaes naar de større Steen i Banen slutte tæt sammen, naar de uundgaaelige Mellemrum optages af mindre Steen og Steeiimeel og naar der kun sindes lidt as Gjydning, til Støv opslidt Vejmateriale og af andre Stoffer, som be- gjcerlig indsuge Vand og nodig flippe det. Af disse sidste Stoffer vil en meget ringe Indblanding være gavnlig, som det fremgaaer af det folgende Løbe-Nr. 45, for om Sommeren i tort Veirlig at tjene som Bindemiddel imellem Stenene, men man behover ikke selv at foretage denne Indblanding, eftersom der ved Veiens Afbenyttelse indblandes deraf, snarere for meget end for lidet. Steenbanen maa endvidere indrettes saaledes, at det igjennem samme sivende Vand (at dette fleer i ringe Mængde, kan aldrig undgaaes) finder Afløb til Grøf- terne og ned i Jorden. Dette 21 fløb, eller rettere denne Afsivnirig, lettes meget, naar Vandet strax under Steenbanen træffer det i Lobe-Nr. 43 omtalte Sand- eller Gruuslag. Hvor Undergrunden derfor, som ved Leer, kun langsomt tillader Vandets Gjennemsivning og bliver blod deraf, fhldestgjor Sandlaget to Oiemed paa eengang. 45. Det er en bekjendt Sag, at Veimateriale ikke banes uden i stærkt fugtigt Veir; det er ligesaa bekjendt at om Sommeren i tort Beir lysne sig efterhaanden enkelte Steen i Banens Overflade; er Torveiret vedholdende, kan den hele Steenbanes Overflade tilsidst blive los og altsaa slet. Naar man om Sommeren ikke vil vande Veien, for at tilvejebringe ben manglende Fugtighed, kan man altsaa begaae en Feil ved at aflede Vandet altfor let igjennem og under Banen, en Feil fom imidlertid i vort Klima er langt mindre farlig end den i modsat Retning. Hvor Undergrunden derfor er faa skarp, at man kan befrygte Steenbanens altfor stærke Udtørring, indskyder man et tyndt Leerlag under Steenbanen. 46. Man har iagttaget at Veie, som ere byggede umid- delbart ovenpaa en Klippegrund, forbruge aarligt mere Ved-