Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
168 Afsmeltningstiden: Menneskets Optræden? er fundet et ret betydelig Antal Levninger rundt om i Danmark fra Vendsyssel til Bornholm, fra Sejrø og Møen. Af mindre Betydning er derimod de Knogler af Ulven, som er fundet i senglaciale Lerlag, da dette Rovdyr finder sig tilrette næsten under hvilkesomhelst Klimatfor- hold. Hvad de to andre Karakterdyr for Tundraen (foruden Rensdyret) angaar, nemlig Polar ræv og Lemming, saa er der, som V. Nordmann har fremhævet54): „.....mærkelig nok ikke fundet Knogler af dem i noget Jordlag her i Landet, uagtet de ganske sikkert maa have levet her. Det skal dog ikke lades uomtalt, at der dels i Gytjelag, dels i Ler- lag med Polarplanter flere Steder her i Landet er fundet en Mængde smaa cylindriske Ekskrementer, der har en paafaldende Lighed med Lemmingegødning fra Grønland og derfor rimeligvis ogsaa stammer fra saadanne Dyr“*). N. Hartz, som først har paavist dette, har ogsaa fundet i det senglaciale Ler ved Allerød i N.-Sjælland: „En Del cylindriske,, svagt krummede Ekskrementer, der i Form og Størrelse ganske stem- mer med de Rypeekskrementer, som kendes fra Grønland"**). Knogler af Svømmefugle, Vildgæs eller Ænder er ogsaa fundet i de senglaciale Lag, men de har været for stærkt medtaget til at tillade sikre Artsbe- stemmelser. Skaller af Muslinger og Snegle findes ogsaa jevnlig i disse Lag. Menneskets Forekomst i den senglaciale Tid. Af tidligere Omtale (1. Bd. S. 396) ved vi, at en særegen Kulturperiode i sydligere Egne er blevet kaldt Magdalénien-Perioden eller Rensdyr-Tiden. Denne Kulturperiode maa i det væsentligste falde sammen med den yngre baltiske Istid i Nordeuropa. Sammen med Knogler af Rensdyr og andre nordlige Dyreformer som Polarræv, Snehare og Lemming har man fundet Knogler af Mennesker hørende til den saakaldte Cromag- non-Race. Magdalénien-Jægerne beboede Huler og Klippely, og Vid- nesbyrd om deres Færden findes udbredt i Frankrig, Schweiz, Belgien, Mellemtyskland, Polen helt ind i Rusland. Rensdyret var det vigtigste Jagtdyr, og dets Levninger er i Tusindtal fundet paa de af Magdalénien- Jægerne benyttede Bopladser. Foruden Vaaben af Sten benyttede Jæ- ’gerne Ben og Rensdyrtak i udstrakt Maalestok til Forfærdigelse af Harpuner, Kastespyd og andre Vaaben og Redskaber. Samtidig med at Renen var det vigtigste Jagtdyr i Frankrig, levede i Italien55), hvor Klimaet var langt koldere end nu, men dog mildere end Frankrigs da- værende Klima, Elsdyret, som rimeligvis har indtaget en lignende *) Maaske dog fra Markmus efter hvad der samme Steds oplyses. **) H. tilføjer dog, at det ikke paa Basis af disse Fund er muligt med Sik- kerhed at optage Rypen i Fauna-Listen.