Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Afsmeltningstiden: Menneskets Optræden? 169 Stilling*) som Jagtdyr, som Rensdyret indtog i Frankrig og Mellem- europa. Da den baltiske Isstrøm smeltede bort, blev Egnene i Nordtyskland og Danmark beboelige for Rensdyret, og det tog derfor Tundramarkerne i disse Egne i Besiddelse, hvorom vi som nævnt har Vidnesbyrd i de mange Fund af Rensdyrknogler sammen med arktiske Planterester i de senglaciale Lag i Darmark. Det er højst sandsynligt, at Rensdyrjægerne er fulgt efter Renflokkene ogsaa op i Danmark. I alt Fald har man en- kelte Steder i Oldenburg, i Mecklenburg og længere Øst paa fundet bearbejdede Rensdyrknogler og Takker sammen med Stenredskaber og Menneskeknogler fra senglacial eller tidlig postglacial Tid. I Danmark kender man dog ingen Menneskerester, som med Sandsynlighed kan henføres til det senglaciale Tidsrum, men i Museerne er der i Tidens Løb blevet samlet ikke saa faa Vaaben og Redskaber af Rens- dyrtakker. Arkæologerne var tidligere tilbøjelige til at anse disse Red- skaber som indført fra Norge eller Sverrig, hvor der langt ned i Tiden har hersket en „arktisk-lappisk Stenalder«, men da Fundene efterhaan- den er blevet forøget, synes denne Forklaringsmaade mindre naturlig. Sandsynligheden taler derimod mere og mere for, at Redskaberne er af Rensdyrtakker, der stammer fra Dyr, der har levet her i Landet i den senglaciale Tid. Postglaciale Aflejringer. Ifølge det ovenfor udviklede er det altsaa sandsynligt, at et heldigt Fund ved Lejlighed vil lade os erfare de nærmere Omstændigheder ved Rensdyrjægernes Tilværelse og Livsvil- kaar her i Danmark i den senglaciale Tid, men endnu er Fundet ikke gjort, og Spørgsmaalet, om Danmark var beboet af Mennesker allerede i senglacial Tid, maa derfor staa hen. Fra den paafølgende Tid, hvor Landet var blevet skovklædt, og Elsdyret i Skoven havde afløst Rensdyret paa Tundraen som Jagtdyr, haves sikre Fund og ud- mærket undersøgte Vidnesbyrd om Menneskets Færden her i Danmark paa et langt tidligere Tidspunkt, end man for blot faa Aar siden kunde formode. Førend vi gaar nærmere ind herpaa, maa vi beskæftige os med Naturforholdenes Vekslen i det postglaciale Tidsrum, der strækker sig lige fra den senglaciale Tids Slutning indtil vore Dage. Her ligger det nær straks ved Begyndelsen at spørge om dette Tidsrums Længde. I Almindelighed har vi ved de uhyre lange geologiske Tids- *) Elsdyret er dog fortrinsvis en Skovbeboer og lever aldrig paa den Maade i større Flokke som Rensdyrene.