Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Postglacial Tid: Planter, Dyr og Klima 183 truede allerede i Midten af det 18. Aarhundrede Befolkningen med Brændselsmangel. Vi ser derfor Datidens Landøkonomer tage Spørgs- maalet om Tørveskæring og rationel Udnyttelse af Landets Tørvemoser op. Saaledes findes for at nævne et Eksempel i „Danmarks og Norges oeconomiske Magazin“ (6. Bd.) for 1762 ikke mindre end 9 forskellige Afhandlinger om dette Æmne*). I naturhistorisk Henseende er de fleste af dem dog temmelig betydningsløse, da de mere behandler Sagen fra spekulativ-økonomiske Synspunkter uden at lægge synderlig Vægt paa Naturiagttagelser. For de fleste af Forfatterne staar det fast, at Tørve- moserne er dannet ved, at Syndfloden har sammenskyllet det organiske Stof i en Lavning, hvor det er blevet jorddækket og har undergaaet en mer eller mindre mystisk Omdannelse. En af disse Afhandlinger for- fattet af „Studiosus juris“ Jens Andreas Guldberg rager dog i denne Henseende betydelig op over alle de andre. Han viser, hvorledes „Tørvemoserne fra Begyndelsen har været Søer, hvis Vande har været frie for Træe- og Vand-Vexter. Siden har disse efterhaanden indfundet sig deri, Aar for Aar saa længe formeret sig, til de hele Moser endelig ere komne under Vext, og har mistet sin forrige Skikkelse.....altsaa bestaar Tørvemosernes egentlige Væsen og Natur i en af Vand- og Træe-Vexternes forraadnede Toppe, Blade og Rødder sammensat, og med det, som føres til af Vand og Vind, beblandet Jord, som Aar efter Aar fra Bunden i Moserne og lige til deres Overflade efterhaanden er samlet, og i Tidens Længde ved Vandets og sin egen Trykkelse bleven saa fast og sammenhængende, at man endelig kand opskiære den i Tørv“. Guldberg skælner mellem de forskellige Plantesamfund, der danner Tørvelagene, „nogle voxe kun i det dybe Vand saasom guul og hviid Aakande, glat og knæet Rør, Flek og Siv“, der gaar bort igen af sig selv, naar Mosen gror til. „Nogle følge Mosen i sin hele Vext, endog lige til Tørven opskæres, saasom Heste-Rumpe, Tue-Græes, Bukkeblad og undertiden Flek og begge Slags Rør; nogle komme først, naar Mosen er opfyldt, saasom Stær-Græs, Eng-Uld, Katte-Rumpe og andre Vexter, der elsker det siede“. Som „Træe- og Riis-Vexter“, der findes i en Del Tørvemoser nævner G.: Elle, Hassel, Ask, Vand-Hyld, Ugle-Rønne, Rønne-Træe, Slaaen-, Hagen- og Hiven-Torn, Vidse, Løbe-Lilje, Hinbær, Brumbær, hvoriblandt undertiden opholde sig BregneHan anfører ogsaa Eg, „ NaverAvnbøg o. fl. G. beskriver yderligere, hvorledes „disse Vexters“ Stængler, Blade og Rødder bliver sorte og „af Ælde surner“ og til Slutningen bliver til „fin Jord“, eller som vi nu vilde sige bliver omdannet til mørktfarvede sure Humusstoffer, hvori til Slut de enkelte Plantedele ikke længsre er kendelige. Det er altsaa en vir- *) Tildels foranlediget ved en udsat Prisopgave.